Velkommen indenfor i denne store, lyse lejlighed, centralt beliggende i Nordhavns smukke omgivelser.
Lejlighedens naturlige samlingspunkt er det rummelige køkken-alrum, som med sine åbne arealer og smukke lysindfald skaber den perfekte ramme for nærvær og hyggelige stunder. Køkkenet fremstår i grønne nuancer, der harmonerer flot med boligens naturlige lys. Fra alrummet er der direkte adgang til den store terrasse – en unik mulighed for at nyde udelivet i private rammer. Med god plads til alt, hvad hjertet begærer, er der her mulighed for at skabe et fantastisk uderum, som tilfører boligen liv og eksklusivitet. Stueafdelingen ligger i åben forlængelse af køkkenet og har udgang til en skøn hjørnealtan, hvor solen og den friske luft kan nydes dagen igennem. Soveværelset er praktisk indrettet med gode opbevaringsmuligheder og fungerer som en rolig, privat afdeling. Herfra er der adgang til et ekstra rum, som i dag anvendes som kontor, men som nemt kan omdannes til et walk-in closet eller indrettes efter behov. Badeværelset er placeret i nærheden af soveværelset og fremstår stilrent med mørke fliser samt gode opbevaringsmuligheder. Lejligheden er omdannet til en 2,5-værelses lejlighed, men kan nemt ændres tilbage til en 4-værelses, som den oprindeligt var ved opførelsen.
Ejendommen:
Lejligheden er beliggende i den anerkendte forening Havnekanten, som er tegnet af Vilhelm Lauritzen. Foreningen byder blandt andet på en stor fælles tagterrasse på 400 m2, hvortil der er indkøbt loungemøbler og to store Weber-grill. Foreningen har desuden et stort selskabslokale, cykelkælder, depotrum og en hyggelig gård. Foreningen er veldrevet.
Området:
Boligen er beliggende i det attraktive Århusgadekvarter, som er kendt for sin unikke historie og stærke identitet. Lejlighedens placering er kun få meter fra vandet, havnebadet samt Lüders P-hus, som er kendt for sit meget populære konditag. Der er kort afstand til parkering, træning, biograf, lækre caféer og spisesteder samt gode indkøbs- og transportmuligheder. Området er omgivet af en fantastisk atmosfære, og man kan nemt og hurtigt komme rundt i byen.