Med sin imponerende loftshøjde, den dekorative stukkatur og et smukt sildebensparketgulv skaber lejligheden en atmosfære, der på én og samme tid er herskabelig og hypermoderne. Æstetikken er ganske enkelt tidløs, og beliggenheden i Nansensgadekvarteret vil heller aldrig stoppe med at behage. Hvem, der bare boede her. Velkommen hjem.
Ejendommen trækker tråde helt tilbage til 1876, og den er således et stjerneeksempel på, hvor gedigent og storladent, der blev bygget dengang. På fjerde sal åbner I døren til et hjem, der formår at overgå de i forvejen høje forventninger. Alt fremstår superlækkert og med et overskud, der især forplanter sig i de to stuer, som kun adskilles af de massive søjler. Længst mod vest finder I køkkenet, der tilbyder hvide, grebsfrie skabselementer og en spisekrog. At rumfordelingen er god, segmenteres af det luksuriøse badeværelse samt de to værelser, som ligger med komfortabel afstand til hinanden.
I får hjemme i et af de mest attraktive kvarterer i hele København K. Søerne, Nansensgade, Torvehallerne, Nørreport Station, Strøget, Kongens Have, Ørstedsparken, Botanisk Have. Listen er nærmest uendelig, når det kommer til beliggenhedens fortrin, og adressen er således jeres sikre billet til et fantastisk liv i byen. Her keder I jer aldrig, men bliver tværtimod inspireret og fristet, hvorend I stiler hen. Har i bil er her også gode parkeringsmuligheder og inkluderet i beboerlicens er det muligt at parkere i parkerings anlægget under Israels Plads.
Velkommen til! :)