På en af Amagers mest eftertragtede adresser, blot få skridt fra Øresunds bølger, udbydes nu denne enestående ejendom på Hellelidenvej 7. Her forenes historisk herskabelighed fra 1921 med moderne luksus i en klassisk, hvidpudset murermestervilla. Gennem de seneste to årtier er ejendommen blevet nænsomt og kompromisløst moderniseret, så den i dag fremstår som et rendyrket drømmehjem for den kræsne køber, der værdsætter æstetik og ægte charme. Med 193 veludnyttede boligkvadratmeter og en underetage af gennemført standard, inviteres du indenfor i et hjem, hvor lys, luft og kvalitet går op i en højere enhed.
Et arkitektonisk mesterværk med plads til livet
Hjemmets hjerte i stueplan er det storslåede, åbne køkken-alrum, der fungerer som et elegant samlingspunkt med rigelig plads til spisestue, læsekrog og mere. I flydende overgang åbnes op til husets arkitektoniske tilbygning sig. Rummet fungerer som en unik opholds- og tv-stue, hvor synlige murstensdetaljer, høje vinduespartier og en stemningsfuld pejs skaber en afslappet, men dragende atmosfære. Fra stuen slås foldedørene komplet op til en stor, ugeneret terrasse – den perfekte kulisse til sommerens middagsselskaber og hyggelige stunder under åben himmel. I modsatte side findes en mindre terrasse med udekøkken.
Førstesal og tagetage med Øresundsudsigt
På husets førstesal venter to store og lyse soveværelser, der begge har udgang til en ekstraordinært lang, fransk altan. Herfra er der direkte udsigt mod Øresund så langt øjet rækker og åbent til den uendelige blå himmel. Etagen byder desuden på et stilrent og elegant badeværelse, udført i flotte materialer med et eksklusivt udtryk og masser af plads foran spejl og i bruseniche.
Som en krølle på halen byder huset på en usædvanligt stor og flot integreret tagetage/hems, som er i samme kompromisløse stand som resten af boligen. Her får du rigelig plads til hobbyrum eller opbevaring – og ikke mindst en helt fantastisk udsigt over vandet.
Underetage i særklasse med spa-fornemmelse
Den unikke underetage, der blev gennemgribende udgravet og totalrenoveret i 2019, sætter helt nye standarder. Med en imponerende loftshøjde på knap 2,5 meter og et fantastisk lysindfald, glemmer man fuldstændig, at man befinder sig i en kælder. Etagen fremstår i højeste kvalitet og rummer to store, lyse disponible rum, der kan skræddersyes til jeres behov, samt et rummeligt og praktisk bryggers. Kronen på værket i underetagen er det storslåede badeværelse, der med både badekar og separat bruseniche emmer af luksuriøs wellness.
Privat oase med strandparken i baghaven
Villaen er perfekt og diskret tilbagetrukket på den 551 m2 solrige grund. Placeringen sikrer, at haveafsnittet ligger åbent og fanger solen fra alle verdenshjørner.
Beliggenheden er ganske enkelt i en liga for sig. Med Amager Strandpark som nabo, bliver det ikke nemmere at tage en forfriskende morgendukkert eller hoppe direkte på paddleboardet. Strandvejen byder på caféer, restauranter, fitness og indkøb, og området har for alvor etableret sig som byens absolutte samlingspunkt under solen. Samtidig er hverdagens logistik i top med kort afstand til metro, lufthavn og motorvej. For børnefamilien kan yderligere nævnes, at ejendommen er tilknyttet skoledistriktet for den eftertragtede Skolen ved Sundet, ligesom Filipskolen befinder sig i kort gåafstand.
På et af Amagers mest attraktive placeringer i et gennemført hjem med masser af kvadratmeter - perfekt for den kræsne køber, der går op i charmen. Velkommen til!