Velkommen til C.F. Møllers Allé, en rolig, grøn og moderne adresse midt i Ørestad, hvor byliv og natur går hånd i hånd. Her får du en lækker og velindrettet 3-værelses lejlighed i stueplan med både terrasse og altan. Perfekt til dig, der ønsker et hjem med lys, luft og udgang direkte til grønne omgivelser.
Entréen er rummelig og praktisk indrettet med god plads til overtøj og sko, og herfra ledes du videre til boligens hjerte, det store, åbne alrum. Her er god plads til både spisestue og stue. Køkkenet er moderne og ligger i åben forbindelse med resten af rummet. Lejligheden er gennemført med lyse materialer og integrerede hvidevarer, et stort plus for den detaljeorienterede køber.
Boligen byder på to forskellige uderum, en skøn, sydvendt altan fra stuen mod byparken, som byder op til hyggelige sommedage. Fra det ene værelse er der også udgang til en hyggelig, afskærmet terrasse.
De to værelser kan nemt tilpasses dine behov, såsom soveværelse, børneværelse, kontor eller gæsteværelse. Badeværelset ligger praktisk placeret ved entréen og fremstår stilrent og funktionelt med separat bruseniche, gulvvarme og vaskesøjle.
Der medfølger et godt kælderrum til opbevaring, og bygningen byder naturligvis på elevator, cykelparkering og grønne fællesarealer.
Beliggenheden i Ørestad bliver ikke meget bedre, du bor få skridt fra Byparken og med Kalvebod Fælled som nabo. Her får du både frisk luft, stier og natur helt tæt på, samtidig med at alt til hverdagen findes i gåafstand: caféer, dagligvarebutikker, skole, institutioner og fitness. Metroen ligger lige om hjørnet, og på under 15 minutter står du midt i indre by.
R113
Amagerbrogade 180
2300 København S