Velkommen til Sumatravej 61, 2. th., hvor du får en bolig med en attraktiv placering tæt på både indkøbsmuligheder, metro og naturoplevelser. Her bor du i rolige omgivelser på Amager med nem adgang til hverdagens gøremål og resten af København.
Fra ejendommen er der blot ca. 6 minutters gang til Femøren Metrostation, hvorfra du hurtigt kan bevæge dig rundt i hele byen. Indkøb klares nemt i nærområdet med 5 minutters gang til nærmeste supermarked, altimens Amager Strandpark ligger inden for kort cykelafstand og indbyder til både afslapning og aktiviteter ved vandet.
Lejligheden er beliggende på 2. sal i en ejendom fra 1962 og rummer 59 m2 med en god og funktionel planløsning. Boligen fremstår i klassisk stil og med mulighed for modernisering, hvilket giver en oplagt mulighed for at skabe sit eget hjem efter egne ønsker.
Entréen giver adgang til boligens rum, hvor den rummelige og lyse stue fungerer som det naturlige samlingspunkt. Her er god plads til både spiseområde og sofaarrangement, og de store vinduespartier sikrer et flot lysindfald. I både stue og soveværelse er der massive parketgulve, som gennem en årsrække har været beskyttet af gulvtæpper lagt ved sælgers indflytning.
Fra stuen er der udgang til altanen, som forlænger opholdsrummet og giver mulighed for at nyde udelivet i rolige omgivelser. Altanen er af nyere dato.
Soveværelset fremstår regulært med plads til både seng og opbevaring, og giver en god og funktionel indretning.
Køkkenet fremstår i klassisk stil med god skabsplads og ligger i forbindelse med boligens øvrige rum. Her er mulighed for at modernisere og skabe et mere tidssvarende køkkenmiljø.
Badeværelset fremstår ligeledes i funktionel stand og har et orginalt terazzogulv, som bidrager med et klassisk udtryk.
Til lejligheden hører desuden et kælderrum, som giver gode opbevaringsmuligheder. Ejendommen har endvidere en fælles vaskekælder, som beboerne frit kan benytte. Derudover er der cykelkælder i ejendommen til fri afbenyttelse for beboerne.
Sumatravej er en attraktiv beliggenhed på Amager, hvor du får en god kombination af byliv og nærhed til natur. Her er kort afstand til metro, indkøb og grønne områder en bolig med stort potentiale og en beliggenhed, der gør hverdagen nem.
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering.