Link til boligmagasin:
Boligmagasin - Bohrsgade 34A 5 tv
Nu udbydes en særdeles attraktiv og veldisponeret lejlighed på Bohrsgade 34A, 5. tv., beliggende i eftertragtede Carlsberg Byen. Beliggenheden og placeringen øverst på 5. sal betyder, at du på en og samme tid er tæt på bylivet og alt det, som Carlsberg Byen, Frederiksberg og Vesterbro byder på, men samtidig kan trække dig tilbage i luftige og rolige rammer.
Her får du hele 129 m2 med en gennemtænkt planløsning, der enten kan tilgodese den moderne familie og køberen med behov for fleksible indretningsmuligheder. Lejligheden er i dag indrettet som en rummelig 4-værelses bolig, men kan med lethed omdannes til en 5-værelses, hvilket giver en sjælden grad af anvendelighed. Hertil kommer to stilfulde brusebadeværelser, herunder et brusebadeværelse i forbindelse med det store soveværelse, som sikrer høj komfort og fleksibilitet i hverdagen.
Boligens naturlige samlingspunkt er det flotte og tidssvarende køkken-alrum, hvor køkken og opholdsrum smelter sammen i en åben og indbydende løsning. Her er der god plads til både spiseafdeling og opholdsstue, hvilket skaber de perfekte rammer for både dagligdag og gæstebesøg.
Fra opholdsrummet er der udgang til en stor vestvendt altan, hvor solen kan nydes fra eftermiddag til aften – et oplagt frirum midt i byen med udsigt til nogle af de historiske bygninger, som forbinder gammelt med nyt i Carlsberg Byen. På den anden side af vejen ligger en af byens åndehuller – J.C. Jacobsens have – ligesom der er kort til Søndermarken og Frederiksberg Have.
Lejligheden fremstår med et eksklusivt udtryk og adskiller sig positivt fra mange andre boligers standardløsninger i området gennem sine kvalitetsmaterialer og velovervejede løsninger.
En ideel bolig for køberen, der ønsker en indflytningsklar lejlighed med fleksibilitet, kvalitet og en attraktiv beliggenhed.