Med adresse på Oscar Pettifords Vej 25, st. th. bor man på et af Sluseholmens mest attraktive punkter. Omgivet af vand, arkitektur og et levende havnemiljø. Her bliver hverdagen præget af kanaler, broforbindelser og den særlige stemning, som kendetegner området omkring Metropolis og Teglværkshavnen. Området er skabt med en tydelig arkitektonisk identitet, hvor moderne boligbyggeri, vandrum og grønne opholdszoner går op i en højere enhed.
Lejligheden er en sjældent udbudt høj stuelejlighed, hævet over terræn og uden den almindelige københavneroplevelse af at bo direkte i gadeplan. Tværtimod giver placeringen en behagelig fornemmelse af privatliv, samtidig med at boligen får optimalt lysindfald og et flot kig mod vandet og områdets karakteristiske kanalmiljø.
Boligen byder på en moderne og velfungerende planløsning med gode opholdsrum, et stilrent køkken og store vinduespartier med 3,5 meter til loftet, der trækker dagslyset flot ind i hjemmet. Indretningen skaber en naturlig sammenhæng mellem entré, køkken og stue, mens rummenes proportioner giver en både åben og indbydende atmosfære. Her er plads til både hverdagsliv, gæster og rolige øjeblikke med udsigten og lyset som en fast del af boligens udtryk. Planløsningen ligger op til at omdanne boligen til en 3 værelses perle.
Udelivet fortsætter i det attraktive nærområde, hvor kanalerne, havnebadet, promenaderne og de grønne opholdssteder giver en særlig fornemmelse af at bo midt i byen. Men her har du stadig luft, vand og ro omkring sig. Her får man en bolig, hvor arkitektur, beliggenhed og bekvemmelighed går hånd i hånd. I kælderen findes depotrum hørende til lejligheden. Privat p-plads i kælder, med mulighed for el-ladeboks, kan tilkøbes. Dertil kan der erhverves privat bådplads i den private marina. Ejendommen byder også på fælles tagterrasse på 11. sal med fantastisk udsigt.