Lejligheden: På Monica Zetterlunds Vej venter denne fantastiske 4-værelses lejlighed med en af de brede altaner, som byder på en helt betagende udsigt over vandet og en perfekt indretning til en børnefamilie. Når I træder ind i lejligheden, vil I blive mødt af en rummelig entré, der giver god plads
.. Læs mere...
Lejligheden: På Monica Zetterlunds Vej venter denne fantastiske 4-værelses lejlighed med en af de brede altaner, som byder på en helt betagende udsigt over vandet og en perfekt indretning til en børnefamilie. Når I træder ind i lejligheden, vil I blive mødt af en rummelig entré, der giver god plads til både sko og overtøj. Herfra kan I nemt nå det moderne og stilfulde badeværelse samt fortsætte ind i lejligheden hjerte, det store køkken-alrum. I vil her opleve et lyst og imødekommende køkken-alrum med et køkken med flotte hvide fronter. Der er rigelig plads til et stort spisebord, og stuen kan indrettes med et komfortabelt sofaarrangement. Fra stuen kan I nyde den enestående udsigt over vandet, solnedgangene og aftensolen fra altanen. Derudover vil I finde et rummeligt soveværelse med adgang til boligens andet badeværelse, to dejlige børneværelser og brugsret til kælderrum til opbevaring.
Området: Lejligheden er beliggende i Sluseholmen, hvor tankerne straks bliver henledt på charmerende kanalbyer efter hollandsk forbillede med det hyggelige kanalmiljø. Stemningen gennemsyrer alle kroge, hvor også det lokale caféliv har fundet sikkert fodfæste. Samtidig kan beliggenheden tilbyde det bedste fra begge verdener – få kilometer til Rådhuspladsen og Amager Fælled lige bag haveforeningerne på den anden side af Sluseløbet. Derudover sejler den hyggelige havnebus til indre by på lidt over 20 minutter, samtidig med at metroen åbnede i juni 2024.
Ejendommen: Magnolieholmen er en af de nyere foreninger i form af sin opførelse i 2019, og her der et dejligt og hyggeligt gårdmiljø, som man ikke ligefrem ser hver dag. Her er der plads til leg med nabolagets børn, samtidig med at det er muligt at dyrke fællesskabet med de to væksthuse der ses i gården. Det ene væksthus er overdækket og giver mulighed for samvær med familie, venner eller naboer. Det andet væksthus byder på orangeri, hvor blomster og grønt dyrkes. Herudover findes der også en kajakklub til dem der ønsker at udforske Slusens kanaler. P-pladser bliver solgt med jævne mellemrum og sælger ejer faktisk selv en p-plads under bygningen, så der kan parkeres nemt og bekvemt i p-kælderen under Magnolieholmen med elevator direkte op til boligerne.
.. Læs mindre...