Højt til himlen, sol fra syd og kig til det glitrende vand – på Thad Jones Vej 6, 3. th. får du en lys og veldisponeret lejlighed på 106 kvm, hvor funktionalitet, atmosfære og delevenlighed går hånd i hånd.
Du træder ind i et åbent og indbydende køkken-alrum, hvor køkken og stue smelter naturligt
.. Læs mere...
Højt til himlen, sol fra syd og kig til det glitrende vand – på Thad Jones Vej 6, 3. th. får du en lys og veldisponeret lejlighed på 106 kvm, hvor funktionalitet, atmosfære og delevenlighed går hånd i hånd.
Du træder ind i et åbent og indbydende køkken-alrum, hvor køkken og stue smelter naturligt sammen med plads til både hverdag og gæster. De store vinduespartier giver et smukt lysindfald og en fornemmelse af luft og rummelighed – ideelt til både hyggestunder og større selskaber.
Lejligheden er oplagt til både par, små familier og som delelejlighed, da de to soveværelser ligger i hver sin ende af boligen. Det giver en naturlig opdeling og godt privatliv. Begge værelser har gode indretningsmuligheder, og planløsningen er gennemtænkt og fleksibel. Man kan tilmed etablere et ekstra værelse, se alternativt plantegning.
Badeværelset er moderne og veludnyttet med separat bruseniche og praktisk vaskesøjle.
Fra stuen træder du ud på en skøn, sydvendt altan med masser af sol og en flot udsigt mod vandet. Det andet vinduesparti vender imod gårdens grønne fællesarealer, hvor der også er legeplads – perfekt til både børn og afslapning i rolige omgivelser.
Lejligheden er beliggende på Sluseholmen – nærmere bestemt på øen Askholm, som er blandt de bedst beliggende øer i området. Her er du omgivet af vand, både fra de hollandskinspirerede kanaler og de store, åbne havnebassiner. Askholm ligger tæt på den populære “vest-trappe”, hvor der er sol fra tidlig eftermiddag til sen aften, og som er et yndet spot til solbadning og en frisk svømmetur i havnebassinet.
Ejendommen byder på et dejligt gårdmiljø med grønne opholdsarealer, og der er løbende mulighed for tilkøb af privat p-plads i kælderen. Ejendommen er populær især fordi der er gulvvarme over det hele.
Sluseholmen er Københavns nye, attraktive havnefront – et område med ideel placering, uanset om du arbejder i eller uden for byen. Her er kort afstand til motorvejsnet og lufthavn, få minutters kørsel til S-tog og metro lige om hjørnet på Sluseholmen metrostop, landets bedste indkøbscentre samt indre by, der kun ligger et lille kvarter væk.
Området er kendetegnet ved de mange kanaler, slusen og havneløbet, som sammen med de små bådklubber og havnebadet skaber en udpræget maritim stemning. Samtidig er der nem adgang til de naturskønne områder ved Amager Fælled, hvor du hurtigt kan skifte bylivet ud med grønne stier og rolig natur.
.. Læs mindre...