Indenfor er stilen lys og indbydende med store vinduespartier og hvidmalede vægge.
Boligen byder på en lys og rummelig entré med god plads til overtøj og sko. Lyst og virkelig flot køkken, som er holdt i elegante hvide elementer, særdeles god bord- og skabsplads samt fine hårde hvidevarer i høj kvalitet. Køkkenet ligger i åben forbindelse med den lyse og store stue. Her sørger de store vinduespartier for et enestående lysindfald. Stuen har desuden en fransk altan. Super lækkert badeværelse med flotte fliser og separat bruseniche.