CENTRALT I BRØNDBY STRAND
Velkommen til Pilevangen 9! Her finder du dette skønne rækkehus beliggende på en lukket og meget charmerende vej. Området er eftertragtet og her er er du i kort gåafstand til Brøndby Strand Centrum, busser og S-tog. Tilmed er du tæt på Brøndby/Vallensbæk Havn, Strandparken med Cafe og den herlige badestrand med mulighed for alle former for sejleraktiviteter. Så her smelter hverdagen sammen med gode oplevelser i de naturskønne områder.
Desuden er der kort afstand til flere gode indkøbsmuligheder, skole og sportsfaciliteter.
Ejendommen - fin tilstandsrapport
Indflytningsklart rækkehus med et yderst charmerende udtryk. Ejendommen er opført i mursten og sælger, som har boet i rækkehuset i 46 år, har sat en ære i at vedligeholde boligen løbende – både ude og inde. Boligen byder således på gode termovinduer og et solidt tag, lagt med falstagsten, med lang levetid. Forhaven er flisebelagt og er der blandt andet en praktisk carport og god plads til cykler mv. Skøn og stor baghave med plads til boldspil etc. Her kan man virkelig nyde morgen, middag og eftermiddagssolen.
Kan du lide lys og luftige rum, så læs videre
Indenfor er stilen lys og indbydende og de store vinduespartier sørger for et skønt lysindfald i hele boligen. Boligen har en gennemtænkt planløsning og kvadratmeterne, som er fordelt på stueplan, første sal og en yderst anvendelig kælder, forener fællesrum og private områder på en elegant måde.
Stueplan – skønt snedker køkken
I stueplan bliver du mødt af en lys entre. Charmerende snedkerkøkken, der ligger i åben forbindelse med den lyse spisestue. Dejlig stue med virkelig god plads. Fra stuen er der udgang til en lækker træterrasse i flere niveauer. Virkelig flot badeværelse med lækre fliser og bruseniche. Bemærk den røde tråd med d line greb og dørgreb i entre, køkken, bad og spisestue.
1. sal
På boligens førstesal finder du tre regulære værelser, med gennemtænkte løsninger i forhold til opbevaring.
Kælder – højloftet og lys
Yderst anvendelig varm og tør kælder med mulighed for at kunne indrette bryggers, krearum m.m. Kælderen fremstår med flotte gulvfliser og god lofthøjde. Udover trappenedgang via køkkenet er der også separat adgang fra forhaven.
Solrig have
Haven er et kapitel for sig! Her får du en skøn have med fine frugttræer. Og her har du sol hele dagen og aftenen.