På skønne Islands Brygge finder du Thorshavnsgade 19, 1. tv. Med et hyggeligt gårdmiljø, bygningskanalen og solen der bager ind i morgentimerne, får du en dejlig lejlighed med en helt særlig ro og atmosfære. Lejligheden byder på 93 kvm fordelt på 2 værelser, men med mulighed for at lave om til 3 værelser.
Lejligheden er beliggende på Thorshavnsgade som er en af de mere stille veje i Bryggen kvarteret. Fra entréen træder man ind i lejlighedens store stue og alrum som med store klare vinduespartier lader solen strømme ind og virkelig lyser rummets detaljer op. Med rene og klare linjer, hvide og grebsfrie fronter, et stilrent udtryk og en flot køkkenø udfolder køkkenet sig i stor stil sammen med resten af boligen og forlænger virkelig oplevelsen, samtidig med at skabe en dejlig stemning om middagsbordet. Ved køkkenet sørger den franske altan for et dejligt indfald af aftensol – perfekt til aftenstunderne. Fra stuen har man direkte adgang til lejlighedens altan med morgensol og sol til ud på eftermiddagen og med plads til loungemøbler og grill. Lejligheden byder derudover på et dejligt soveværelse med indbygget skabsvæg og plads til dobbeltmandsseng og samtidig have udgang til den store altan. Lejlighedens badeværelse står pænt og har vaskemaskine, tørretumbler og seperat bruseniche.
Ejendommen er nyere byggeri fra 2006 og fremstår arkitektonisk gennemført med smukke materialer, der giver et eksklusivt og tidløst udtryk. De grønne, velholdte fællesarealer byder på et vandmiljø, legeområder, petanque-bane og hyggelige opholdspladser, der sammen skaber en rolig og indbydende atmosfære. Der er parkeringskælder under bygningen, og fra elevatoren er der direkte adgang til kælderen, hvor man også finder adgang til brugsret til kælderrum. Det er muligt at tilkøbe den parkeringsplads som sælger ejer.
Beliggenheden gør hverdagen både praktisk og behagelig: Indkøb, gå-ruter, specialbutikker, samt kaffecaféen Roast og Andersens bagerier, som ligger lige rundt om hjørnet, og både metro og busser er kun få minutters gang væk. Derudover ligger lejligheden i cykelafstand til Tivoli, Gammel Strand, Amager Fælleds naturskønne områder og den smukke kystlinje.