Indre Frederiksberg – Liebhaveri
Eminent smuk og eksklusiv villalejlighed med direkte udgang til sydvendt terrasse og fælles have. I alt 213 etagemeter + 164 fælles kælder.
Sælgerne har inden for de seneste to år gennemført en omfattende kvalitetsrenovering af villalejligheden. Boligen står i dag
.. Læs mere...
Indre Frederiksberg – Liebhaveri
Eminent smuk og eksklusiv villalejlighed med direkte udgang til sydvendt terrasse og fælles have. I alt 213 etagemeter + 164 fælles kælder.
Sælgerne har inden for de seneste to år gennemført en omfattende kvalitetsrenovering af villalejligheden. Boligen står i dag fuldstændig indflytningsklar med de bedste materialer.
Der er bl.a. udført isolering af lofterne mod overboen, etableret nye elegante stuklofter, flyttet vægge, som gør planløsningen optimal. Eksklusive egetræsgulve i alle opholdsrum, smukt gennemgående og med integreret gulvvarme.
Indretning:
Det eksklusive snedkerkøkken/alrum fra Handcrafted er boligens naturlige samlingspunkt, hvor funktionalitet og æstetik smelter sammen. Her er alt, hvad hjertet begærer. Køkkenet ligger i åben forbindelse med den smukke opholdsstue, hvor en ny eksklusiv indbygget brændeovn skaber en varm og indbydende atmosfære. Herfra er der direkte udgang til den store, solrige terrasse og den charmerende sydvendte have.
Boligen rummer desuden et elegant nyt badeværelse med italienske klinker, badekar og bruseniche samt et lækkert nyt gæstebadeværelse.
To gode børneværelser og et stort soveværelse med ny, indbygget skabsvægge også fra Handcrafted.
En fantastisk bolig med en optimal planløsning. I alt har boligen 164 kvm i stueplan + 49 kvm i tagetagen samt andel i den fælles 164 kvm store kælder.
På 2. salen findes en velholdt toværelses lejlighed (teenageafdeling eller hjemmekontor) på 49 kvm med gulvvarme, et dejligt badeværelse fra 2005 og et minikøkken, opholdsstue og soveværelse. Bemærk, at tagetagens indretning og anvendelse ikke er godkendt til beboelse af Frederiksberg Kommune, kun de 8 kvm badeværelse.
Hovedejendommen
Ejendommen er en smuk, klassisk Frederiksberg-ejendom fra 1890 i herskabelig stil med en skøn stille atmosfære mellem Gammel Kongevej og Falkoner Allé.
Hovedejendommen fremstår velholdt med bl.a. tag fra 1993, fjernvarme og omfangsdræn fra 2001. Loftsetagen blev isoleret i 1980. I forbindelse med den store renovering af lejligheden, er der hulmursisoleret i stueplan.
Ejendommen blev i 1992 opdelt i to ideelle anparter. Lejligheden udgør 50% af ejendommen og består af 164 bolig-kvm i stueplan samt 49 gode, brugbare kvm på 2. salen.
I kælderen er der fælles bryggers, vaskerum, værksted og hvert et privat rum til opbevaring.
Til ejendommen hører tre P-pladser, hvoraf stuelejligheden har brugsret til P-plads med adgang fra Sagasvej. (der kan reelt holde to biler)
Området er et af Frederiksbergs bedste villakvarterer – en lille oase med masser af ro, men samtidig kun få minutters gang til Metroen, Frederiksberg Centret, det hyggelige butiks- og cafémiljø på Gammel Kongevej samt teatermiljøet på Frederiksberg Allé.
SKAL OPLEVES!
.. Læs mindre...