Velkommen til Tulipanvej 9 – et stykke rendyrket liebhaveri i Vanløse. En klassisk murermestervilla på 188 m2 bolig samt 130 m2 særdeles anvendelig underetage, beliggende på en 880 m2 dejlig og opvokset grund med orangeri, spejlbassin og sol dagen igennem.
Midt i det attraktive Vanløse, kun et stenkast fra Frederiksberg, bor man roligt og samtidig centralt med kort afstand til hverdagens fornødenheder. Bopælen giver mulighed for skolegang på både Katrinedalsskolen og Falkonergårdens Gymnasium.
Villaen fremstår meget flot istandsat, og alt er moderniseret med respekt for det oprindelige. Den klassiske muremesterarkitektur er bevaret, mens komfort og funktionalitet er løftet til et nutidigt niveau.
Boligen rummer i dag 3 regulære værelser samt 2 stuer med mulighed for etablering af 1–2 ekstra værelser i stueplan. Køkkenet er udført i massivt egetræ fra Kvik med microcementgulv med gulvvarme, indbygget ovn og kombiovn med indbygget mikroovn samt eksklusiv vandhane med cooker-, cooler- og danskvandsfunktion. Badeværelserne fremstår stilrene med gulvvarme. Meget flotte, eksklusive brede Douglas plankegulve i stueetagen og askegulve på 1. sal understreger den gennemførte kvalitet.
På første sal findes tre værelser samt en hems på 2 sal, der kan anvendes som kontor eller blot ekstra opbevaring.
Underetagen er tør og særdeles anvendelig med højt til loft og tre disponible rum – oplagt til teenageafdeling, gæsteområde eller hjemmekontor.
Den indbyggede garage er noget helt for sig. Her er gulvvarme og isolerede garageporte, og med god loftshøjde er den ideel til veteranbiler, yogastudie, træningsrum eller som eksklusiv gildesal – ganske enkelt verdens fedeste garage.
Tulipanvej 9 er en kompromisløs og meget flot istandsat murermestervilla for køberen, der søger ægte liebhaveri i Vanløse. Kom og oplev denne perle live.