På en rolig og attraktiv adresse i Vanløse på grænsen til Frederiksberg, så finder du denne smagfuldt gennemrenoverede lejlighed, hvor moderne komfort og klassisk københavnercharme går hånd i hånd. Ejendommen er opført i 1936 og rummer flere lejligheder i en klassisk etageejendom som er blevet løbende vedligeholdt og står rigtig flot i dag.
Lejligheden er i løbet af de seneste år blevet gennemgribende opdateret med stor sans for både kvalitet og æstetik. Her bydes du velkommen til et stilrent køkken med gode arbejdsflader samt et elegant badeværelse med gulvvarme, der tilfører ekstra komfort i hverdagen. Flere installationer er ligeledes udskiftet, hvilket sikrer en tidssvarende bolig i flot stand.
Lejligheden har en planløsning, der gør den særdeles anvendelig – både som delelejlighed og for kæresteparret, der ønsker ekstra plads og fleksible indretningsmuligheder. De lyse rum og den gennemtænkte indretning skaber en indbydende atmosfære med en behagelig rumfornemmelse.
Beliggenheden er samtidig et stort aktiv. Her bor du i kort afstand til grønne omgivelser i Grøndalsparken samt med gode indkøbsmuligheder lige i nærheden. Offentlig transport er let tilgængelig med både tog og metro fra Vanløse Station og Flintholm station, hvilket giver hurtig adgang til resten af København.
Her får du en indflytningsklar bolig, hvor moderne opdateringer, en attraktiv planløsning og en særdeles velfungerende beliggenhed går op i en højere enhed.