Drømmer I om ægte Dragør-idyl med charmerende arkitektur, hyggelige omgivelser og plads til hele familien? Så byder denne smukke murermestervilla velkommen med alt det, man forbinder med et klassisk hjem i Dragør – gule facader, rødt tegltag og en varm atmosfære både ude og inde. Bedre mulighed for det perfekte hjem findes ikke.
Her får I en ejendom med sjæl, charme og en skøn indretning, hvor hverdagen kan leves i lyse og indbydende rammer. Allerede ved ankomst mærker man husets særlige stemning, og indenfor åbner hjemmet sig med et stort køkken-alrum, der naturligt bliver familiens samlingspunkt. Her er god plads til både madlavning, lange middage og hyggelige stunder med familie og venner.
I forlængelse af alrummet finder I en hyggelig stue med plads til afslapning og nærvær, mens boligens praktiske bryggers kan gøre hverdagen nem og funktionel. Derudover rummer huset et kontor, som kan anvendes til hjemmearbejde, hobbyrum eller måske et ekstra værelse efter behov.
På førstesalen fortsætter den gode planløsning med to store og indretningsvenlige værelser samt et badeværelse. Her er plads til både børnefamilien, parret eller dem, der ønsker ekstra rum til gæster og fritidsinteresser. Der er også nem mulighed for at etabler et tredje værelse.
Ejendommen byder desuden på et fantastisk anneks i to plan, som giver et hav af muligheder. I stueplan findes et stort værelse, tekøkken og badeværelse – perfekt til gæster eller teenageafdeling. På førstesalen åbner annekset sig med en stor og hyggelig stue.
Udendørs venter en stor og skøn have, hvor solen kan nydes fra morgen til aften. Her er masser af plads til leg, afslapning, sommermiddage på terrassen og hyggelige stunder under åben himmel. Haven skaber de perfekte rammer for udeliv og privatliv i rolige omgivelser.
At bo i Dragør er noget ganske særligt. Byen emmer af historie, charme og maritim stemning, og mange forelsker sig hurtigt i de brostensbelagte gader, de gamle skipperhuse og det levende nærmiljø. Her får man følelsen af at bo i en lille idyllisk kystby – samtidig med at København ligger inden for kort afstand.
Særligt området omkring Dragør Havn er et samlingspunkt for både lokale og besøgende. Havnen summer af liv året rundt med hyggelige caféer, gode restauranter, små butikker og maritime omgivelser. Her kan man nyde en is på havnen, spise middag med udsigt over vandet eller blot tage en stille gåtur langs molen og opleve den helt særlige stemning, som kendetegner Dragør.
Byen byder desuden på gode skoler, institutioner, indkøbsmuligheder, sportsfaciliteter og et aktivt foreningsliv. Naturen er lige udenfor døren med strand, kyststier og grønne områder, som inviterer til løbeture, cykelture og afslapning i det fri. Samtidig er der nem adgang til både lufthavnen og det centrale København, hvilket gør området attraktivt for både familier og pendlere.