En vaskeægte luksustilværelse venter på Stormøllevej 20C, hvor I præsenteres for et kvalitetsbevidst halvt dobbelthus fra 2022, hvor den samlede boligstørrelse tæller 105 kvm. Husets indre er en sand fryd for øjet med elegante sildebensgulve og en imponerende loftshøjde i køkken/stue/alrum, alt.. Læs mere...
En vaskeægte luksustilværelse venter på Stormøllevej 20C, hvor I præsenteres for et kvalitetsbevidst halvt dobbelthus fra 2022, hvor den samlede boligstørrelse tæller 105 kvm. Husets indre er en sand fryd for øjet med elegante sildebensgulve og en imponerende loftshøjde i køkken/stue/alrum, alt mens roen kan sænke sig til trods for høje grin med gennemgående akustiklofter.
Moderniteten er i top, og det er sket uden at være gået på kompromis med den hjemlige atmosfære. Entréen er praktisk, men hyggeligt indrettet med god skabsplads, der sammen skaber en alkove. De store fliser fra entréen går igen på badeværelserne, der begge er indrettet med integreret armatur fra Grohe, separat brus med rainshower - og badeværelset på 1. salen er indrettet med vaske-/tørrefaciliteter. Hjemmets hjerterum findes i det kombinerede opholdsrum med køkken-alrum og stue i ét, og det funktionelle HTH-køkken er blevet forkælet med bl.a. Quooker og en BORA kogeplade med integreret emhætte. Lad hverdagens små og store glimt blive vendt på tværs af spisebordet, og fra stuen er åbnet op til førstesalen med en loftshøjde, der tæller over fem meter.
Trappen snor sig op til førstesalen med indbyggede skabe, og her kan I finde jer til rette på et af hjemmets to soveværelser - lysindfaldet er en klasse for sig, da det ene værelse har tagvinduer, og det andet værelse kan invitere den friske luft indenfor via terrassedøren mod den franske altan. Det er særligt på førstesalen, at planløsningens fleksibilitet kommer til orde, da I kan etablere et ekstra værelse ved at inddrage det åbne areal mellem etagerne. Det skal desuden nævnes, at der er installeret BWT-blødgøringsanlæg, der gør afkalkning i både køkken og på badeværelserne let som en leg.
Solskinnet vil tilsmile jer fra morgen til aften på den 267 kvm store grund, da man under ejendommens opførelse prioriterede at anlægge en kæmpemæssig træterrasse med sol fra syd, øst og vest - det bliver ikke bedre. Desuden får I glæde af en rummelig, privat parkeringsplads med plads til flere biler, og mens skuret opbevarer sæsonens havemøbler, er der overdække til cykler og barnevogne.
Placeringen er måske en af Køges bedste med gåafstand til stranden, marinaen og torvet. Køge har ad flere gange været kåret til Årets Handelsby, og med de brostensbelagte gader, hyggelige caféer og spændende butikker, er det nok ej heller et tilfælde. Kulturelle tilbud vil vise sig med bl.a. biblioteket, biografen og museum, og fra Køge Station tager toget jer til Københavns Hovedbanegård på 40 minutter.
Dette hjem skal opleves på egen hånd!.. Læs mindre...