I dag går turen til Jerismosevej 74, hvor vi nu udbyder en lys og gedigen etplansvilla, der er velegnet for parret i alle aldre såvel som børnefamilien. Her er masser af plads, en skøn have samt en dejlig beliggenhed midt i Greve.
Ejendommen, der er opført i 1961, præsenterer sig med en hvidpudset.. Læs mere...
I dag går turen til Jerismosevej 74, hvor vi nu udbyder en lys og gedigen etplansvilla, der er velegnet for parret i alle aldre såvel som børnefamilien. Her er masser af plads, en skøn have samt en dejlig beliggenhed midt i Greve.
Ejendommen, der er opført i 1961, præsenterer sig med en hvidpudset facade og en flisebelagt indkørsel, der fører op til en carport. Derudover er der en skøn for- og baghave, der er indhegnet, så børnene trygt kan lege på plænen. Haven kræver ikke det store vedligehold - i stedet kan I bruge tiden på leg og afslapning, og her er plads til lidt af hvert: et legehjørne med gynge og rutsjebane, havebede med blomster og grøntsager, og så er der allerede en sydvendt terrasse, hvor I kan slappe af med en god bog eller grille om sommeren. Afslutningsvis er der også et skur til rådighed.
Boligen har gennemgået flere renovationer de sidste par år, hvorfor den fremstår fuldstændig indflytningsklar hele vejen igennem. I 2019 blev køkken og badeværelse lavet; førstnævnte kommer med integrerede hvidevarer og god opbevaringsplads, mens sidstnævnte har separat bruseniche med rainshower. Sidste år blev gulvene skiftet ud, og der blev tilføjet gulvvarme i stort set hele huset. Med andre ord er der ikke en finger at sætte på de indre rammer.
Indenfor gemmer på 136 m2, og her giver en lys fordelingsentré yderligere adgang til tre gode værelser, et gæstetoilet, et badeværelse, et bryggers samt et stort opholdsrum, der forener stue, spisestue og køkken. Køkken-alrummet indbyder til mange hyggelige stunder, for her har I både plads til et stort spisebord og sofaarrangement, og det er også her, gæsterne samles, når I holder fest. Ydermere er der også et godt loftareal, der byder på loft til kip, så I kan stå oprejst, og da halvdelen er isoleret, giver rummet mange anvendelsesmuligheder.
I er tæt på det hele: I kan gå til indkøb, træningscenter og sportshal, mens der inden for ca. 1 km ligger flere skoler, institutioner, gymnasium og svømmehal. Ligeledes er der 1 km til Greve Midtby Center og Greve St., og derudover ligger Waves Shoppingcenter 9 min. væk på cykel. Tæt på ligger også skov og grønne arealer med hyggelige stisystemer, og på varme sommerdage kan I cykle ned til stranden på 5 min. Adressen giver også gode pendlermuligheder, for I er også supergodt placeret, når det gælder motorvejen; I slipper for støjen, men I kan nemt og hurtigt tilkoble jer den, når I har brug for det... Læs mindre...