Den varmeste og lyseste årstid banker på døren, og det betyder, at I skal til at pakke stråhat, sandaler og
sommerskjorter – husk da også en kuglepen, så I kan løse en kryds og tværs og skrive postkort fra jeres
kommende feriedestination. Inden for
.. Læs mere...
Den varmeste og lyseste årstid banker på døren, og det betyder, at I skal til at pakke stråhat, sandaler og
sommerskjorter – husk da også en kuglepen, så I kan løse en kryds og tværs og skrive postkort fra jeres
kommende feriedestination. Inden for 100 meter kan I opleve den blå sommerhimmel ved de brusende
bølger langs Rødvig Strand, og her vil sommerens farvepalette udfolde sig i alverdens nuancer.
Fik vi nævnt, at der er havudsigt fra fritidshuset? Det er bl.a. også en af grundene til, at fritidshuse i dette
område sjældent udbydes til salg – og når det endelig sker, så bliver de revet væk. Huset er i årenes løb
blevet overøst med kærlighed i form af gennemført vedligehold og tilføjelser, der kun har gjort fritidshuset
endnu mere skønt.
Fritidshuset placerer sig på en 582 kvadratmeter stor matrikel, der bedst kan beskrives som lukket og
ugeneret. I får de bedste betingelser for at nyde solens varme kram på den sydvendte træterrasse, og
skulle det danske sommervejr svigte, kan I sætte jer til rette i udestuen. Praktikaliteterne er i orden med to
redskabsskure, og sovepladser skal I ikke til at skændes om, da der er opført et isoleret anneks med
ekstra sengeplads. Den fine græsplæne fortjener naturligvis også at blive nævnt, for denne sætter
scenen for enhver aktivitet.
88 lyse og indbydende kvadratmeter møder jer indenfor, og en rummelig fordelingsgang åbner hjemmet
op. Et fint og rummeligt badeværelse viser sig med toilet, vask og separat bruseniche, alt imens duggen
kan slippe ud gennem vinduet. I kan dele feriens hyggestunder i det åbne opholdsmiljø bestående af et
tidløst køkken med alt i hårde hvidevarer, et alrum med god spisebordsplads og en skøn stue med to
ovenlysvinduer og brændeovn.
Hvis I går langs vandet, er der få hundrede meter til havnen med mulighed for at leje udstyr til vandsport.
Der er en masse kulturhistorie at kigge forbi med bl.a. Koldkrigmuseum og Stevns Klint Experience;
center for UNESCO Verdensarv. I Rødvig finder I desuden en Dagli’Brugsen, flere spisesteder samt
togstationen med forbindelser mod København.
.. Læs mindre...