I kan nu investere i denne smukke, særegne villa, hvis indre og ydre emmer af sjæl og
kvalitet. Villaen, som råder over 130 veldisponerede kvm fordelt på to plan og en kælder
på 75 kvm, er det perfekte valg for den kræsne familie, der hverken ønsker at
.. Læs mere...
I kan nu investere i denne smukke, særegne villa, hvis indre og ydre emmer af sjæl og
kvalitet. Villaen, som råder over 130 veldisponerede kvm fordelt på to plan og en kælder
på 75 kvm, er det perfekte valg for den kræsne familie, der hverken ønsker at gå på
kompromis med æstetik, plads eller beliggenhed.
Stueetagen byder på entré, en stor stue, køkken, badeværelse, viktualie- og
opbevaringsrum samt garage. Villaens rummelige entré prydes af en smuk vindeltrappe,
og herfra gelejdes I på elegant manér ind i den store og herskabelige stue med en
naturlig opdeling mellem spise- og dagligstueområde. Her er der fine detaljer i form af
både sildebensgulv, stuk i loft og sprossede vinduer i en varm nuance samt udgang til
haven. Det tilstødende køkken er i tråd med resten af boligen og præsenterer sig i en
landlig stil med skøn udsigt til haven og et flot lysindfald fra det smukke vinduesparti.
Køkkenet har desuden alt i hårde hvidevarer, og det åbner op til et praktisk viktualierum.
Toilettet i stueplan er nydeligt og med god opbevaringsplads. Det resterende stueplan
udgøres af opbevaringsrum og en rummelig garage, hvor der kan pustes liv i jeres
hobbyprojekter og andre praktiske anliggender. Villaens 1.sal har tre fine og charmerende
værelser med skrånende vægge, loft til kip og blotlagte bjælker. På dette plan er der også
et lækkert, pladsrigt flisebadeværelse med gulvvarme, bruseniche og udluftningsvindue.
Sidst men ikke mindst er der en stor kælderetage, som tilmed har en god lofthøjde. Her
finder I bl.a. et disponibelt rum og et kammerrum med træpillefyr og
vaskefaciliteter.Kælderen har fået et større renonvering hvor der er etableret dræn,
fugtsikret mv.
Det er ikke kun villaens indre, som gør indtryk, men i særdeleshed også den smukke,
ydre facade. Den rødmurede villa er opført i 1914, og det kommer på bedste vis til udtryk
gennem dens store detaljerigdom. Villaen har et spændende udemiljø i flere plan, og der
er både have med græs og et større fliseareal, der fungerer som terrasseområde med
plads til grill, havemøblement, og andet som hjertet måtte begære.
Med villaens placering på Skovhusvænget 33 i den gamle og charmerende del af
Vemmedrup får I det bedste af begge verdener med skov og mark til hver sin side samt
nær adgang til hverdagens fornødenheder. Beliggenheden tilsmiler jer yderligere, at I
befinder jer på en lukket vej med kun én nabo, og indenfor en radius af blot 1,5 km har I
flere indkøbsmuligheder, skole- og dagtilbud og idrætsforening. Hvis dette ikke er nok, kan
I med kun 30 min. i bil komme ind til København.
Grib chancen og skynd jer at bestille en fremvisning!
.. Læs mindre...