Denne indbydende ejerlejlighed på 81 m2 byder på en virkelig god planløsning, hvor hver kvadratmeter er udnyttet optimalt. Boligen er opført i 1966, men fremstår lys, velholdt og indflytningsklar, så du kan flytte direkte ind og nyde hverdagen fra første dag. De høje lofter giver en dejlig rumfornemmelse, og den store stue fungerer som et naturligt samlingspunkt med plads til både spiseafdeling og afslappende opholdsstue.
Lejligheden rummer to gode værelser, som passer perfekt til både soveværelse, børneværelse, hjemmekontor eller gæsteværelse. Køkkenet er funktionelt og praktisk indrettet med gode arbejdsforhold, og boligen har desuden egen vaskemaskine, som gør hverdagen ekstra bekvem. Lejligheden bliver fuldendt med et fukntionelt badeværelse. Fra boligen er der adgang til en skøn altan, hvor du kan nyde udelivet, morgenkaffen eller et roligt øjeblik i solen.
Ejendommen byder på gode fællesarealer, der skaber en rar og velfungerende ramme om hverdagen, og der medfølger eget kælderrum til opbevaring. Beliggenheden er særdeles attraktiv med kort afstand til skole, indkøbsmuligheder og hverdagens fornødenheder. Samtidig bor du tæt på Køge centrum, hvor du finder byliv, caféer, shopping og station. Her får du en velindrettet og indflytningsklar bolig med både komfort, funktionalitet og en central placering.
R150
Torvebyen 11
4600 Køge