Denne veludnyttede ejerlejlighed fra 1959 byder på en planløsning, der føles større end tallene antyder. Du træder ind i en rummelig gang med plads til sko og overtøj, og herfra er der adgang til et stort badeværelse med separat brus. Lejligheden er indrettet som en indbydende 1,5 værelses, hvor hver kvadratmeter er tænkt praktisk og fleksibelt, så boligen både fungerer optimalt i hverdagen og giver plads til dine egne idéer.
I stuen er der i dag opført en letvæg, som giver mulighed for at skabe et separat soveafsnit, så boligen kan bruges som en reel 2-værelses løsning. Der er stadig god plads til en lille sofakrog og en hyggelig spiseafdeling, og fra stuen er der direkte adgang til køkkenet, som fremstår i nydelig stand. Her kan du flytte ind med det samme eller sætte dit eget præg og udnytte boligens mange muligheder, alt efter behov og stil.
Den sydvestvendte altan er et oplagt sted at nyde solen og det lange frie kig, mens de grønne fællesarealer foran skaber en rolig og imødekommende atmosfære. Foreningen tilbyder desuden mulighed for nyttehaver, som understreger den grønne og afslappede ramme. Beliggenheden i en dejlig grøn lomme i Dyssegård er samtidig særdeles praktisk med kort afstand til Netto, Søborg Hovedgades livlige handelsstrøg, skoler, institutioner og S-togstationer.