Velkommen til denne charmerende orgianle bungalow fra 1939. Ejendommen har fået en flot tilbygning i år 2000, hvor en ekstra etage blev etableret sammen med et nyt tag, vejens beboere kalder det græsmarkens flotteste tag.
I stueplan finder du et rummeligt soveværelse. Badeværelset i stueetagen er velindrettet og giver den nødvendige komfort. Den indbydende stue en suite åbner op mod en hyggelig udestue, hvilket skaber en flydende overgang mellem inde- og udeliv. Det separate køkken tilbyder gode muligheder for at blive omdannet til et moderne køkkenalrum, hvis det ønskes.
På første sal venter to lyse og rummelige soveværelser, samt endnu et badeværelse. Denne etage giver privatlivets fred samtidig med at den bevarer husets charme og karakter. Kælderen består af flere store disponible rum, som kan bruges til opbevaring eller indrettes efter behov – mulighederne er mange!
Huset fremstår utroligt flot og velholdt takket være de mange forbedringer gennem årene. Der er lagt dræn og faskine omkring ejendommen for at sikre en tør kælder året rundt. Duka ventilationen sikrer desuden en behagelig luftfugtighed i kælderen.
Den vestvendte baghave er yderst velholdt og inviterer til afslapning under solen eller hyggelige grillaftener med vennerne. Beliggenheden er rigtigt god, tæt på Buddinge Station samt den nye letbane gør transport nemt og bekvemt. Søborg Hovedgade ligger også i nærheden med alle dens faciliteter såsom indkøb, butikker, caféer og restauranter.