Privat tagterrasse på meget eftertragtet beliggenhed!
Faksegade er en hyggelig og rolig gade beliggende på Indre Østerbro, nærmere bestemt i det attraktive kvarter omkring Nordre Frihavnsgade og Rosenvængets Allé. Området er kendt for sin centrale, men rolige beliggenhed tæt på alt, hvad Østerbro har at tilbyde. Kvarter er præget af ældre beboelsesejendomme, hvoraf mange stammer fra slutningen af 1800-tallet, da gaden blev anlagt.
Området omkring Faksegade er uforstyrret af den tungere trafik fra de større færdselsårer som Østerbrogade og Trianglen, der dog kun ligger få minutters gang derfra. Gaden er centralt placeret med nem adgang til specialbutikker, caféer og supermarkeder på Nordre Frihavnsgade. Der er også kort afstand til grønne områder som Fælledparken og de hyggelige villaveje i Rosenvænget. Derudover har du Parken og metroen på Trianglen indenfor gåafstand.
Når du træder ind i lejligheden, mødes du af lejlighedens kæmpe store køkken-alrum-stue. Herfra er der adgang til alle lejlighedens rum, et funktionelt og meget brugbart ”bryggers”, klinkebadeværelse med sep. brus, 3 gode værelser hvor der i det ene er trappe direkte op til lejlighedens helt private tagterrasse – Fra tagterrassen er der udsigt udover de københavnske tage og til Tivoli den ene vej og Øresund den anden vej.
En lejlighed som denne er meget sjældent udbudt og med dens helt unikke tagterrasse, bestemt et besøg værd.
Ring 22370990 for en fremvisning, inden det er for sent.