Fra entreen træder du direkte ind i boligens naturlige samlingspunkt – det lyse og indbydende køkken-alrum med tilhørende stue. Her er der skabt plads til både hyggelige middage, afslappede stunder og madlavning i det stilrene køkken. Fra rummet er der udgang til lejlighedens skønne altan, som
.. Læs mere...
Fra entreen træder du direkte ind i boligens naturlige samlingspunkt – det lyse og indbydende køkken-alrum med tilhørende stue. Her er der skabt plads til både hyggelige middage, afslappede stunder og madlavning i det stilrene køkken. Fra rummet er der udgang til lejlighedens skønne altan, som åbner rummet op og lader dagslyset strømme ind. Altanen vender mod den rolige gård, hvor sommeraftenerne kan nydes under åben himmel med et glas vin eller en god bog. Soveværelset fremstår elegant med smukt integreret skabsplads, der er gennemtænkt som en del af rummets æstetiske udtryk. De store vinduespartier inviterer masser af naturligt lys indenfor og skaber en behagelig atmosfære. Fra soveværelset er der adgang til et ekstra rum, som i dag benyttes som kontor. Rummet kan dog nemt indrettes til et hyggeligt børneværelse eller et kreativt hobbyrum alt efter behov. Badeværelset er pænt og funktionelt med god plads til hverdagens nødvendigheder – et rum der både er praktisk og velholdt.
Ejendommen:
Ejendommen er en klassisk Østerbro-ejendom med charme og karakter. Der pågår i øjeblikket opførelse af nye loftlejligheder, som forventes færdiggjort i efteråret 2026
Området:
Beliggenheden er særdeles attraktiv – her bor du midt i et af Østerbros mest eftertragtede kvarterer, hvor alt findes lige inden for rækkevidde. Uanset om du er til en rolig gåtur i de grønne omgivelser, et besøg i Nordhavn eller bylivets mange caféer og specialbutikker, er mulighederne uendelige. Indkøb ligger kun få minutters gang væk, og Nordhavn Station nås på omkring 10 minutter til fods, hvilket gør hverdagen nem og fleksibel.
Mange tak fordi Du kiggede på et af vores boligemner. Såfremt Du har brug for yderligere oplysninger, eller hvis Du ønsker at blive skrevet op i vores effektive køberkartotek, er Du altid velkommen til at kontakte os.
Vi anbefaler endvidere, at Du følger os på Instagram og Facebook hvor vi tillige ofte annoncerer nye boliger før de rammer diverse boligsites på internettet.
Hvis Du overvejer et salg eller blot et pristjek af Din nuværende bolig, vil vi se meget frem til at præsentere Dig for en gratis salgsvurdering, hvor vi omhyggeligt vil vurdere Din nuværende bolig med et personligt engagement, naturligvis helt uforpligtende samt med tilbud om solgt eller gratis.
.. Læs mindre...