Her får du en hyggelig og veldisponeret andelslejlighed, hvor klassisk charme og en gennemtænkt planløsning skaber de perfekte rammer om hverdagen. Boligen byder på en lys atmosfære, smukke plankegulve og en indretning, der gør det let at føle sig hjemme. Fra entréen er der adgang til alle lejlighedens rum, hvilket giver en naturlig og funktionel sammenhæng. Hjertet i boligen er den rummelige stue, hvor de store vinduespartier inviterer dagslyset indenfor og skaber en lys og indbydende stemning. Her er god plads til både spisebord, sofaomårde og hyggelige stunder med familie og venner. Fra stuen er der direkte udgang til en dejlig altan, hvor morgenkaffen eller de lune sommeraftener kan nydes i rolige omgivelser. Soveværelset er roligt beliggende og har en god størrelse med plads til både seng og garderobe. Køkkenet er praktisk indrettet med fine arbejdsforhold og god opbevaringsplads, og herfra er der adgang til lejlighedens anden altan - et skønt ekstra uderum, som tilfører både lys og luft til boligen. Badeværelset er funktionelt indrettet og har adskilt toilet og bruseniche.
Lejligheden er ideel til både singlen, parret eller den førstegangskøber, der drømmer om en bolig med masser af charme, to altaner og en planløsning, hvor kvadratmeterne er udnyttet til fulde.
Ejendommen er opført i 1941 og fremstår med en klassisk murstensfacade, der understreger den charmerende københavnske byggestil. Beliggenheden er attraktiv i et roligt og hyggeligt kvarter på Østerbro, hvor hverdagen bliver nem med indkøbsmuligheder, caféer og specialbutikker inden for kort afstand. Samtidig ligger Kildevældsparken tæt på og byder på grønne omgivelser til gåture, afslapning og udendørs aktiviteter. Offentlig transport er ligeledes let tilgængelig med både bus, metro og S-tog i nærheden, hvilket giver nem adgang til resten af København.