Drømmer du om en rummelig og indflytningsklar bolig med en attraktiv beliggenhed? Her får du en stor og veldisponeret 1-værelses lejlighed på hele 51 m2 – med mulighed for at etablere en opdeling, så du evt. kan skabe et ekstra værelse.
Lejligheden ligger super centralt i Hvidovre, hvor du har alt lige ved hånden: indkøb, hyggelige caféer og nem adgang til offentlig transport.
Boligen er placeret på 1. sal i en velholdt rødstensejendom fra 1976 med en sund og veldrevet ejerforening. Ejendommen byder på et hyggeligt gårdmiljø med borde og bænke – perfekt til afslapning på solrige dage. Derudover får du gode parkeringsforhold, eget kælderrum, cykelkælder og adgang til fælles vaskeri.
Indenfor mødes du af en indbydende entré med garderobeplads. Det stilrene køkken fremstår lyst og moderne med hvide elementer, mens badeværelset imponerer med flotte fliser, bruseniche, væghængt toilet og håndklædevarmer – en lille oase i hverdagen.
Lejlighedens hjerte er den store, lyse og vestvendte opholdsstue med smukt parketgulv og et fantastisk lysindfald. Her er der rigelig plads til både soveområde og hyggelig opholdsafdeling – et fleksibelt rum, der kan tilpasses dine behov.
Boligen fremstår flot og indflytningsklar og er ideel til studerende, singler eller det unge par, der ønsker en central base tæt på byen.
Området
Beliggenheden er både attraktiv og praktisk med kort afstand til indkøb, caféer og grønne områder. Du har blot ca. 15 minutters gang til både Åmarken S-Station og Friheden S-Station, hvorfra S-toget hurtigt bringer dig til København på cirka 14–16 minutter. Området byder desuden på gode skoler, institutioner og sportsfaciliteter – alt, hvad du behøver i en travl hverdag.
Detaljer