På en rolig adresse i attraktive Albertslund finder I denne gedigne étplansvilla på 115 m2 med en skøn og rummelig havestue, som skaber ekstra opholdsplads og et dejligt kig til haven. Her får I en bolig med en funktionel planløsning, gode indretningsmuligheder og et solidt udgangspunkt for at skabe jeres drømmehjem.
Boligen fremstår ældre, men velholdt og løbende vedligeholdt, og huset egner sig perfekt til køberen, der ønsker at modernisere og sætte sit eget præg. Her er tale om en gedigen ejendom med mange originale detaljer og masser af potentiale.
Huset byder på tre gode soveværelser – alle med indbyggede skabe – hvilket gør boligen oplagt til både børnefamilien, parret eller seniorerne, der ønsker en overskuelig bolig i ét plan. Badeværelset er stort og velholdt, om end af ældre dato, og dertil kommer et praktisk bryggers med egen indgang.
Køkkenet er fra 90’erne og har en hyggelig spiseplads med god plads til hverdagens måltider. Den store og lyse stue/spisestue danner hjemmets naturlige samlingspunkt med fine lysindfald og plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Ønsker man et mere moderne og åbent miljø, er der mulighed for at etablere et attraktivt køkken-alrum.
Fra havestuen er der direkte udgang til haven, hvor I kan nyde udelivet i rolige omgivelser store dele af året. Ejendommen opvarmes med fjernvarme. Derudover er boligen udstyret med gipslofter samt mahognivinduer fra 1998. Taget er et ældre asbesttag, som fremstår velholdt og løbende vedligeholdt.
Her får I en solid villa med masser af muligheder på en attraktiv beliggenhed tæt på indkøb, skoler, grønne områder og gode transportforbindelser.
R223
Hovedvejen 118
2600 Glostrup