Velkommen til Ledøje Bygade 44, en charmerende og velholdt bolig på 127 m2, der kombinerer idyllisk landsbystemning med moderne komfort. Her får du et hjem, hvor sjæl, charme og funktionalitet går hånd i hånd.
Boligen fremstår med et stråtag fra 2018, der fik ny mønning i 2023, hvilket sikrer mange års holdbarhed og ikke mindst et klassisk, indbydende udtryk. Inde i huset mærkes straks atmosfæren, særligt i den rummelige stue med loft-til-kip og fritliggende bjælker, gavlvindue og en nyere brændeovn, som alt sammen blev etableret i 2021. Der er flotte trægulve i stuen, som er lagt i 2012.
Det hyggelige køkken ligger i forskudt, men åben forbindelse til opholdsstuen og skaber en naturlig ramme om både dagligdag og gæster. Derudover byder boligen på to gode børneværelser, begge med hems. Herudover forældresoveværelse med direkte udgang og hvor der ligesom stuen, er loft-til-kip og fritliggende bjælker samt et nyt gavlvindue fra 2022, hvilket giver et flot lysindfald og en rummelig fornemmelse. Badeværelse med gulvvarme, som fremstår pænt og velholdt og opført i 2007. Der er ligeledes gulvvarme i entré.
Listen over forbedringer fortsætter:
- Luft-til-vand varmepumpe fra 2023
- Ny hoveddør og køkkendør fra 2022
- Nye ralæer på eltavlen fra 2025
Udenfor venter en intim, hyggelig og ugeneret have på 335 m2, hvor du kan nyde solrige stunder på terrassen, dyrke køkkenhave eller bare finde roen i de hyggelige omgivelser. Herfra er der adgang til særdeles brugbar kælder på 49 m2, som byder på bryggers, fyrrum, værksted og opbevaring i ét og samme rum. Kælderen er højloftet og fremstår pæn.
Ejendommen byder ligeledes på både skur og carport.
Grundens størrelse giver naturligvis den oplagte fordel, at den udvendige vedligeholdelse er ganske overskuelig. Men en anden fordel, er de lave ejendomsskatter det medfølger.
NB! Der er etableret fibernet på ejendommen.
Landsbyen Ledøje:
Her får du glæde af fredfyldte omgivelser blandt søer, marker, gadekær og ikke mindst den områdekendte og særdeles populære 'Jordbærgården'.
Lige op af huset, er der sti hele vejen til Vestskoven og Vikingelandsbyen.
Derudover er der cykelsti til Smørum, hvor der er skoler, Smørum centret, idrætsklub, golfklub og bibliotek. Der er børnehave og vuggestue lokalt i Ledøje.
Trods de landlige omgivelser, er der under 5 minutters kørsel til indkøb i Netto. Nogenlunde samme tid tager det via den nyere tilkørselsvej til Smørum Centeret eller Idrætsklubben. På omkring 10 minutters kørsel, når du Ballerup Centeret og Ballerup Station.
Der er ca. 25 minutters kørsel til indre København, via den nyere motorsvejstilkørsel mellem Ledøje og Smørum.