Helt og aldeles unik ejendom med et væld af flotte detaljer! Er du den kræsne og kvalitetsbevidste køber, som søger en bolig udover det sædvanlige - så er Gammeldamsgård 10 lige en bolig for dig!
Allerede udefra fremstår villaen ekstremt indbydende. Den hvidpudsede facade ledsages af sprossede vinduer, gesimser og et rødt tegltag, ligesom haven er både aflukket, ugeneret og utrolig flot anlagt.
I 2022 blev huset tilbygget med en 40 m2 indbygget og integreret garage i samme iøjnefaldende høje kvalitet og stil.
Husets indretning byder på flot flisebelagt entre, med adgang til badeværelse, køkken-alrum, bryggers samt trappeopgang til 1. sal. Badeværelse i sorte klinker og med bruseniche. Den charmerende og rustikke stil fortsætter i køkken-alrum, med lyse klinker og hvide køkkenelementer med sprosser, således tråden går igen med vinduerne. Køkken-alrum er åbent til den lyse opholdsstue. Alrum har udgang til vestvendt terrasse og opholdsstuen har udgang til sydvendt terrasse.
Fra køkkenet og entreen, er der adgang til både funktionelt og i øvrigt flot bryggers, hvor køkkenets lyse klinker og elementer går igen. Herfra kommer man videre til den føromtalte tilbygning fra 2022. Samme høje standarder går igen, hvor man her har fornøjelsen af loft-til-kip. Tilbygningen byder på skønt spiserum, hvor der ligeledes er udgang til vestvendt terrasse. Rummet kunne også være oplagt som ekstra stue, aktivitetsrum eller lignende. Ydermere indeholder tilbygningen et ekstra rum, som kan benyttes til eksempelvis legeværelse, kontor eller hobbyrum.
Hele stueetagen opvarmes med gulvvarme.
1. sal indeholder repos. To rummelige børneværelser. Stort soveværelse med god skabsvæg indbygget. Dejligt badeværelse som fremstår ligeså gennemført, som badeværelset på stueplan.
Ejendommen er beliggende på lukket villavej, tæt på Smørum Centret. Her er blandt andet flere indkøbsmuligheder, pizzeria, frisør, bager osv., ligeledes er der kort afstand til Smørum Idrætspark, Golfcenter, Boesagerskolen, børneinstitution samt offentlig transportmuligheder. Ligeledes er der adgang til Smørums gode stisystem, der kan føre en rundt i Smørum uden at krydse trafikeret veje. Via stisystemet tager det ca. 10 min. på cykel til Måløv st. eller Kildedal st., som har direkte togforbindelse til København H.
Denne unikke ejendom har så mange ting at byde på, at den skal opleves!
- Hele 176 etagemeter
- Unik bolig til den kvalitetsbevidste køber
- Et væld af flotte detaljer og materialevalg
- Fuldmuret vægge
- Gulvvarme overalt i stueplan
- Utrolig flot og velanlagt have