Velkommen til denne indbydende villa på 173 m2 i ét plan, hvor funktionalitet, en fremragende planløsning og indflytningsklar stand går hånd i hånd. Huset er opført i klassiske røde mursten, som er flot fuget op i 2022, og huset fremstår generelt i rigtig god stand, både udvendigt og indvendigt. Nyere ståltag fra 2021, og de store vinduespartier giver masser af lys og en skøn åben atmosfære.
Loftet er ekstraisoleret, ligesom der er lagt gangbroer og etableret ny loftlem.
Husets hjerte er det lyse og rummelige køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, et naturligt samlingspunkt for både hverdag og festlige stunder. Herfra er der let adgang til husets øvrige rum, og planløsningen gør det nemt at indrette sig som familie.
Boligen byder på hele 5 gode soveværelser, fordelt over 3 sektioner i huset, så man har mulighed for både forældreafdeling og børneafdeling. Særligt illustreret ved et stort aktivitetsrum til børnene, med adgang fra to af børneværelserne.
Masser af praktiske indbyggede skabe, så pladsen udnyttes optimalt. Dertil kommer et flot nyistandsat badeværelse og bryggers samt et gæstetoilet.
Huset indeholder:
- Rummelig entre og fordelingsgang
- Gæstetoilet
- Lækkert nyistandsat badeværelse med gulvvarme
- Flot nyistandsat bryggers
- Hele 4 gode børneværelser/kontor, opdelt i 2 værelser i et afsnit og 2 værelser i andet afsnit
- Stort forældresoveværelse med indbygget skabsvæg
- Mellemgang med indbygget skabsvæg
- Stort aktivitetsrum til børnene
- Dejligt åbent køkken i hvide elementer og sort bordplader. Masser af skuffer og gode hårde hvidevarer
- Rummelig og åben opholdsstue med dejligt lysindfald via store vinduespartier og udgang til fliseterrasse og skøn have
Udenfor får du et isoleret anneks, der kan bruges til hobby, kontor eller gæsteovernatning, samt både carport og udhus til opbevaring.
Landsbyen Ledøje:
Beliggenheden kunne ikke være mere ideel for naturelskere; lige ved cykelstien der forbinder Ledøje og Smørum, kan man nemt tage på udflugt i de smukke omgivelser Ledøje har at byde på.
I Ledøje får du glæde af fredfyldte omgivelser blandt søer, marker, gadekær og ikke mindst den områdekendte og særdeles populære 'Jordbærgården'. Der er sti langs marker direkte til Vestskoven og den gamle Vikinge landsby i Risby.
Der er som nævnt cykelsti til Smørum, hvor du på ganske kort tid kommer direkte til Smørum Golfklub. Herudover Boesagerskolen, Smørum Centret, Smørum Idrætshal og bibliotek. Der er børnehave og vuggestue lokalt i Ledøje.
Trods de landlige omgivelser, er der under 5 minutters kørsel til indkøb i Netto. Nogenlunde samme tid tager det, at tage den nyere tværvej til Smørum Centeret eller Idrætsklubben. På omkring 10 minutters kørsel når du Ballerup Centeret og Ballerup Station.
Der er ca. 25 minutters kørsel til indre København, via den nyere motorsvejstilkørsel mellem Ledøje og Smørum.
- Attraktiv planløsning og hele 173 m2 i ét plan
- Nyistandsat badeværelse og bryggers
- Ståltag og nye tagrender fra 2021 (med 20 års garanti), ligesom loftet er ekstra isoleret og der er etableret gangbroer
- Husets facader fuget op i 2022
- Under 25 minutter til København
- Få minutter til henholdsvis Vestskoven, Ballerup samt Smørum