Velkommen til en indbydende og velindrettet lejlighed i attraktive Egedal Village – perfekt til dig, der ønsker en moderne bolig med masser af lys, komfort og en beliggenhed tæt på det hele.
Lejligheden er opført i 2019 og rummer 84 m2, som er optimalt udnyttet med en gennemtænkt planløsning. Boligen fremstår lys, stilren og lige til at flytte ind i. Køkken/alrummet udgør hjemmets naturlige samlingspunkt med et flot og tidløst Svane-køkken samt god plads til både spisebord og sofaområde.
Fra opholdsrummet er der udgang til en ca. 6 m2 stor altan, som virkelig er noget særligt. Beliggende på øverste etage får du fuldt udbytte af solen – fra formiddag til aften – uden skygge fra omkringliggende bygninger og uden overboer. Altanen har god plads til både loungemøbler, grill eller solseng og bliver hurtigt et naturligt opholdssted i de varme måneder.
Lejligheden rummer desuden to gode værelser med et skønt lysindfald og udsigt over de grønne omgivelser og den nærliggende natursti. Her får du morgensol og rolige rammer uden gener fra den sene aftensol.
Badeværelset er rummeligt og moderne med bruseniche, og i entréen finder du et praktisk opbevaringsrum med vaskesøjle og plads til opmagasinering.
Hele lejligheden er udstyret med gulvvarme, og da der er tale om nyere byggeri, er varmeudgifterne lave, hvilket gør boligen både komfortabel og økonomisk i drift.
Ejendommen byder på elevator, hvilket gør hverdagen nem – også ved indflytning – samt overdækket cykelparkering lige ved bygningen.
Beliggenheden i Egedal Village er særdeles attraktiv med kort afstand til S-tog mod København, indkøb og grønne naturområder. Her får du en hverdag, hvor både byliv og natur er lige inden for rækkevidde.
En moderne og velplaceret lejlighed på 84 m2, der kombinerer lys, komfort og beliggenhed – perfekt til både førstegangskøberen, parret eller den pladskrævende single.