Drømmer du om dit eget sommerhus i naturskønne omgivelser? På Skovbakken 8 i Kulhuse får du nu en enestående mulighed for at sætte dit helt eget præg på dit fremtidige fristed.
Ejendommen ligger på en fredelig og rummelig grund på hele 1.095 kvm med vestvendt orientering, hvilket giver optimale muligheder for at nyde solen dagen igennem og skabe hyggelige uderum præcis efter dine ønsker.
Huset trænger til en kærlig hånd, men rummer et stort potentiale for dig, der ønsker at renovere og forme dit sommerhus fra bunden – her er det kun fantasien, der sætter grænser.
Beliggenheden er ideel med kort afstand til skov, indkøb (lokalt kendt som “Hullet”), strand og den hyggelige havn i Kulhuse. Her får du det bedste af både natur og nærmiljø.
Kort sagt: En oplagt mulighed for at erhverve et prisvenligt sommerhus med masser af muligheder i et attraktivt område.