På en rolig, lukket vej i en velfungerende andelsboligforening finder du denne velindrettede og indflytningsklare bolig på 69 m2. Foreningen fremstår særdeles velholdt med professionel administrator og tilknyttet vicevært, en tryg og stabil ramme om hverdagen.
Ejendommen er opført i klassiske gule mursten med rødt tegltag og har et pænt og tidløst udtryk, der passer godt ind i området.
Boligen ligger i stueplan, hvilket giver nem adgang og en behagelig hverdag uden trapper. Planløsningen er både funktionel og rummelig med entré, separat køkken med god skabsplads, badeværelse samt en stor, lys stue med gode indretningsmuligheder. Derudover får du et regulært soveværelse, som gør boligen ideel til både singlen, parret eller som delevenlig løsning.
Beliggenheden er yderst attraktiv – for enden af vejen finder du både lokal slagter og kiosk, og på blot få minutter på cykel når du Holbæk centrum med et rigt udvalg af specialbutikker, caféer, biograf og det hyggelige havnemiljø ved Orøfærgen.
Til boligen hører eget kælderrum, og der er adgang til fælles faciliteter som vaskekælder, tørrerum og cykelkælder. Opgangen fremstår pæn med dørtelefon og postkasseanlæg.
En rigtig god mulighed for dig, der ønsker en velbeliggende bolig med en stærk forening i ryggen.