Attraktiv beliggenhed med Øresund på den ene side og skoven på den anden. Midt imellem Charlottenlunds indkøbscentrum på Jægersborg Allé, Hellerup og Skovshoved Havn. Charmerende stemning med både Café Jorden Rundt, Skovridderkroen og Fortet indenfor et par hundrede meter. På den anden side af
.. Læs mere...
Attraktiv beliggenhed med Øresund på den ene side og skoven på den anden. Midt imellem Charlottenlunds indkøbscentrum på Jægersborg Allé, Hellerup og Skovshoved Havn. Charmerende stemning med både Café Jorden Rundt, Skovridderkroen og Fortet indenfor et par hundrede meter. På den anden side af vejen ligger den ikoniske badeanstalt for dem som ønsker at mærke havet.
Men alt opleves fra en bolig, hvor man lever ugeneret i sine egne omgivelser.
Denne bolig som ligger på 1. og 2. sal i ”Villa Oline” byder på noget helt særligt. Bygningen er af høj kvalitet, bevaringsværdig og står som da den blev opført i 1878 med sine tykke mure med hulmursisolering. Lejligheden – med lys fra alle verdenshjørner – er indrettet og istandsat efter alle kunstens regler. Alene ankomsten til denne bolig er helt speciel. Fornem brolagt indkørsel med planter, belyst om natten. Privat og yderst imponerende hall med unikke detaljer af træskærerarbejde fra en tid, hvor udsøgt håndværk var i højsædet. Flot vinduesparti og smukt loft. Stor repos med plads til kontorarbejdsplads. Præsentabel entré med elegant indbygget garderobe. Gæstebadeværelse med high end armatur, vask og sanitet. Værelse med kvist og udsigt til skoven. Stort køkken-alrum/stue i ét med kvist til skoven og dobbeltdør til meget stor altan med enestående flot udsigt til Øresund. Mellemgang med indbyggede skabe med stilfulde snedkerlåger, hvoraf den ene fører videre op til 2. sal. Klassisk stue med højt til loftet og indbyggede skabe. Videre adgang til stue/bibliotek med udgang til vestvendt terrasse med udsigt til skoven. Soveværelse mod Øresund med direkte adgang til praktisk vaskerum med de bedste maskiner samt separat toilet og separat badeværelse – Begge med høj kvalitet i materialer og i moderne og eksklusiv stil. Alt nyt og aldrig brugt. 2. sal byder på en ekstra mulighed for hjemmekontor eller teenageafdeling, alt efter behov. Også her flot udsigt over Sundet.
Alt er renoveret indenfor de seneste år. Nyt gasfyr, nye el- og vandinstallationer, isolering, flotte egetræsparketgulve med gulvvarme, total lydisolering mod stueetagen og 3-lags støjdæmpende ruder overalt i lejligheden.
En bolig, der hvad lydisolering angår langt overgår kravene til moderne byggeri, og hvor man - som følge af en høj kælder og højt til loftet i stueetagen - på 1. sal er højt hævet over omgivelserne. Her er forudsætningerne skabt for, at man kan nyde privatlivet. Ingen over og ingen ved siden af, og kun den kontakt med beboerne i stueetagen som er nødvendig eller ønskelig.
Til boligen hører 2 parkeringspladser, hvor der er forberedt til montering af ladestander og derudover er der yderligere en gæsteparkering på grunden. Det er muligt som led i handlen at få installeret elevator. Tilsvarende kan aftales adgang til haven eller direkte brugsret til en del heraf.
Ejendommen er gedigent opført og de seneste års renoveringsarbejder betyder, at vedligehold de kommende mange år vil være begrænset. Energiklassen er god for en ejendom fra dette byggeår, varmeudgiften lav og den månedlige ejerudgift stort set begrænset til boligskatterne.
Ønsker en ny ejer sig en hel ejendom kan der aftales et køb eller en forkøbsret på stuelejligheden og den tilhørende tidligere staldbygning.
.. Læs mindre...