På en rolig vej i Brede i gåafstand til grønne områder, smuk natur i form af Geelskov og Mølleåen, ligger dette hyggelige rækkehus. Her I Brede er der bare en helt særlig stemning og atmosfære, som ikke fås andre steder. Man taler med naboen over hækken, imens børnene leger i Holmeparken eller
.. Læs mere...
På en rolig vej i Brede i gåafstand til grønne områder, smuk natur i form af Geelskov og Mølleåen, ligger dette hyggelige rækkehus. Her I Brede er der bare en helt særlig stemning og atmosfære, som ikke fås andre steder. Man taler med naboen over hækken, imens børnene leger i Holmeparken eller mødes på Høkeren ved Brede Sø, hvor de lokale hænger ud. Det er lidt som en lille landsby, men blot 15 min fra København.
Rækkehuset er fra 1955 og tegnet med sans for at skabe ideelle rammer for en familie. Skøn entré med god plads til overtøj og trappen med det smukke gelænder, der snor sig til førstesal. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, hvor der er god plads til at samles om spisebordet, imens brændeovnen er tændt. Der er også plads til at hygge sig i sofaen, i den anden ende af stuen eller ligger i den særlige vindueskarm og kigge ud i haven. Fra stuen er der udgang til den skønne terrasse, hvor I kan sidde under vindruerne og nyde et godt glas vin eller rykke længere ud i haven, hvis solens varme skal udnyttes, haven vender nemlig mod syd. I den charmerende have finder I både ribs, sommerfuglebuske og æbler.
I stueplan findes også et ekstra værelse, der hvor der oprindeligt har været køkken. På førstesal er der tre gode værelser og et badeværelse med badekar. De tre værelser er ikke lige store, men de passer fint til en families behov.
Kælderen er tør og varm. Den opvarmes af et oliefyr, som eventuelt kan udskiftes til fjernvarme, når det lander i området indenfor nogle år. I kælderen findes fire disponible rum, det ene er oplagt som bryggers eller et ekstra badeværelse. Der er også udgang til haven.
Forhaven giver jer gode muligheder for at indrette en hyggekrog på en morgenterrasse eller blot bruge den til cykler og bil.
Beliggenheden er ideel for børnefamilier, da der er flere daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner i nærheden. Bl.a. ligger Kongevejens Skole blot ca. 800 meter væk.
Naturskønt område med kort afstand til Geelskov, Ravnholm, Mølleåen og Brede Sø. Her svæver rovfuglene over trætoppene i det fjerne, mens fuglene kvidrer lige uden for dit vindue. I kan gå til Brede Station, med de hyggelige og populære spisesteder som Brede Spisehus og Høkeren. Indkøbsmulighederne er mange med både Virum Torv og Geels Plads ca. 1 km væk.
Dette hjem er perfekt for dig, der ønsker at bo i et skønt område med nem adgang til både natur og byliv.
.. Læs mindre...