LANDSBYVILLA ELLER FRITIDSHUS HELT EFTER EGET VALG - TÆT VED STRAND OG SKØN NATUR
I fantastisk natur og tæt på stranden, ligger denne charmerende og moderniserede landsbyvilla.
Villaen er beliggende i landsbyen Ågerup, som ligger tæt ved Røsnæs Strandpark, der er et hyggeligt sommerhusområde. Her er der mulighed for at gå skønne ture langs stranden, tage en dukkert eller sætte kano/båd i vandet.
Der går busforbindelse til Kalundborg og stoppestedet er mindre end 100 meter fra hoveddøren. Der er ca. 5 minutters kørsel fra boligen til Ulstrup, som har indkøb, friskole og et aktivt forsamlingshus.
Stor, dejlig gammel have med varieret beplantning og et stort dejligt drivhus med plads til både planter og afslapning. Bagerst i haven ligger ekstra træ-udhus, som er egnet til dyrehold f.eks. får geder eller små ponyer.
Ved boligen ligger ældre muret garage, vaskehus og udhus/værksted. Meget ideel til mange hobby former. Ældre udhus/hønsehus.
Selve boligen har løbende gennemgået en del istandsættelse, herunder gulvvarme, ekstra isolering, vinduer m.m. Boligen er indrettet i stueplan med køkken med hvide fyldningslåger og delvist åbent til stuen, stor vinkelstue med brændeovn og flere udgange til den sydvendte terrasse, meget stort soveværelse med skabsvæg ( evt. kan der laves et ekstra værelse ), værelse, entre/gang og ældre badeværelse med bruseniche.
Der er gulvvarme i hele boligen, dog ikke i badeværelset, men det har for ca. 10 år siden gennemgået en stor istandsættelse.
Fra entreen er der en trappe til 1.sal, hvor der er et ældre værelse samt et stort uudnyttet loftsrum, hvor der evt. kan etableres ekstra bolig m2.
Der er indlagt fibernet, så det er nemt at have hjemmearbejdsplads.
BO I HYGGELIGT LANDSBYMILJØ OG SAMTIDIG MIDT I NATUREN - ISTANDSAT BOLIG I STOR HAVE