Super charmerende og meget centralt placeret villa, som er omgivet af den skønneste store have med flot ældre beplantning, græsplæne og forskellige frugttræer. Villaen er opført med facader som bindingsværk, malet pænt eternittag og vinduer der matcher i stilen som bondehusvinduer. Indvendigt er der rigtig meget plads, hvilket betyder at boligen let kan opdeles til flere familier, værelsesudlejning eller noget helt andet. Indretningen er pt.: Baggang, bryggers, pænt lyst køkken med mange skabe og god bordplads, badeværelse med hvide fliser og bruseniche, stor spisestue med brændeovn, rummelig opholdsstue, soveværelse, 3 værelser, endnu et køkken samt et ekstra badeværelse med brusebad, stue samt et kæmpe rum som stue, aktivitetsrum eller endnu flere værelser. Der er gulvvarme i køkken, badeværelse, baggang samt i spisestuen. God lofthøjde og trægulve i mange rum. Mulighed for opdeling af boligen, har tidligere været opdelt i 3 boliger. En helt igennem regulær villa, som byder på mange ekstra m2. En del af boligen er pt. udlejet.
EN STOR VILLA I GOD STAND - HAR DU MANGE IDEER ? SÅ ER PLADSEN HER !!