Hyggelige omgivelser, godt naboskab og et område med masser af historie følger med dette skønne fritidshus, som ligger i 1. række direkte til dejlig strand og den fælles strandeng. Fritidshuset ligger ved Bjerge Sydstrand i en af de ældre udstykninger.
Historien fortæller at bagermesteren fra Høng og skrædderen fra Ruds Vedby var taget til stranden og havde fundet en plads på engen ved stranden. Men så kom den lokale landmand forbi, og oplyste dem om, at de altså opholdte sig på hans eng. Svaret var "Hvad koster sådan en egn ?" - sådan blev det. Bageren og skrædderen købte engen, som de gennem nogle år fik udstykket til grunde. Vejen vedligeholdes i fællesskab af et lille vejlaug, og det er med til, at det gode naboskab trives og vedligeholdes.
Fritidshuset er helt oprindeligt opført af malermester Hansen fra Gørlev, og er ejet af nuværende ejer siden 80-erne. Nuværende ejer har løbende forbedret og udbygget fritidshuset. Derfor fremstår ejendommen i dag, som en fritidsbolig fuld af sjæl og med en unik beliggenhed, som er helt klar til ferie og ren afslapning.
Grunden er anlagt som naturgrund, som er bevokset med græs, mos, lyng, gyvel, nåletræer m.m., så den er let at holde. Fra grunden er der direkte adgang til stranden.
Selve boligen er indrettet med køkken/alrum/stue med flotte Unoform elementer, brændeovn, udgang til terrasse og dobbeltdøre til udestuen, udestuen fungerer som opholdsstue og har dobbeltdøre til haven, soveværelse med skabe og udgang til terrassen, 2 pæne værelser og badeværelse med lyse fliser, bruseniche og elementer fra Svedberg Classic. Der er trægulve og hvide lofter.
Der er ved huset anlagt en stor fliseterrasser, som ligger læfyldt, og danner et ekstra uderum, hvor sol og sommer kan nydes fuldt ud.
FRITIDSHUS I 1. RÆKKE DIREKTE TIL STRANDEN OG SKØNNE OMGIVELSER