VELBELIGGENDE 1 PLANS VILLA CENTRALT I UBBY - GARAGE OG EKSTRA PLADS PÅ 1.SAL.
I det rolige villakvarter på lukket vej i "Søndergadekvarteret" sælges ældre 1 plans villa med god indretning. Der er både badeværelse, gæstetoilet, 3 værelser, 1 ekstra "værelse" på 1.sal og meget mere.
Villaen ligger med kort afstand til 2 supermarkeder, 2 skoler, idrætshal, legeplads og sikker skolevej via de mange stisystemer i området.
Haven er med en del grøn beplantning, lukket og ugeneret
Der er en muret garage/værksted, 2 udhuse samt carport/garage opført i træ.
Boligen indrettet med ældre Vordingborg køkken med spiseplads, stor opholdsstue med udgang til udestue (ikke isoleret), soveværelse med store skabe, 2 børneværelser med skabe, ældre badeværelse med blå fliser, bruseniche, badekar og gulvvarme, samt adgang til sauna/depot, gæstetoilet med grå fliser, entre/fordelingsgang med skabe og bryggers med vask, klinkegulv og god trappe til 1.sal.
Parketgulve i opholdsrum.
På 1.sal er der et ekstra værelse/kontor/hobbyrum med lille kvist og repos/godt depot. ( 1.sal er ikke godkendt til beboelse ).
Opvarmes med fjernvarme.
ALLETIDERS VILLA TIL FAMILIEN ELLER TIL PARRET SOM ØNSKER EKSTRA PLADS