RÆKKEHUS I 1 PLAN MED GARAGE - VELEGNET TIL BÅDE ET PAR ELLER DEN LILLE FAMILIE
Midt i Jerslev ved rolig vej og kun 1 km fra Ubby ligger dette velindrettede og velholdte 1 plans rækkehus med integreret garage og isoleret udhus.
Der er gode busforbindelser til Ubby, Høng og Kalundborg. Nemt til indkøb med både Brugsen, 365, pizzeria m.m. Gåafstand til både børnehave, skole og idrætshal.
Tæt ved den rekreative "Værslevstien" med mulighed for smukke gåture.
Foran rækkehuset er der lille forhave og adgang til den integrerede garage med el-port. Fra den integrerede garage er der adgang til pænt, isoleret udhus og videre adgang til sydvestvendt have med fliseterrasse.
Selve boligen er indrettet med entre med garderobeplads, lys opholdsstue med nyere lyst laminatgulv og udgang til terrassen/haven, åbent køkken med mange lyse elementer, soveværelse med skabsvæg, ekstra værelse, bryggers med skabe, vask og klinkegulv og badeværelse med lyse fliser, hvide skabe og stor, lukket bruseniche.
Fjernvarme med gulvvarme overalt. Vindueskarme udført i pudsede mursten. Fibernet.
Lille nem og ugeneret have med vestvendt overdækket fliseterrasse. Her kan man i ro og mag kan nyde den danske sommer fuldt ud.
HELT IGENNEM VELUDFØRT RÆKKEHUS I 1 PLAN - HER ER DET NEMT AT BO.