Her kan du bo centralt i gåafstand til alle indkøb i bymidten, ja du kan måske spare udgiften til en bil.
Ejerlejligheden er beliggende i en velfungerende ejerforening med styr på økonomien. Viceværten passer fællesarealerne flot, hvilket bl.a. omfatter grønne arealer, parkeringsplads, cykel- og vaskekælder, legeplads m.v. Til hver lejlighed hører et godt tørt depotrum i kælderen. Alle opgange er pæne og der er dørtelefon.
Selve lejligheden rummer: Entre og fordelingsgang med garderobeplads, pænt køkken med hvide elementer, praktisk laminatbordplade og mulighed for en lille spiseplads til 2 personer, rummeligt soveværelse med plads til en dobbeltseng (mod nord), stor opholdsstue med masser af lysindfald og kig over byens tage, dejligt badeværelse med lyse fliser, bruseniche. I entre, stue og soveværelse er der pæne bøgeparketgulve. Glatte hvide lofter i hele lejligheden.
MIDT I BYEN - SÅ KAN DET IKKE VÆRE NEMMERE !