Dette sommerhus er definitionen på sol, sommer og familiehygge. Sommerhuset er beliggende meget fredeligt på en lukket vej, hvor der er stier til den børnevenlige sandstrand, stier langs Halleby åen, hvor du kan sætte kanoen i og sejle en lille tur.
Sommerhuset er med facader som sortmalet træbeklædning, hvide vinduer og bølgeeternittag. Lyst og venligt indrettet: Stor stue med plads til både spisebord og hyggekrog med tv, luft til luft varmepumpe, pejs med indsats placeret i stuen så varmen kommer godt rundt, 2 værelser, hyggeligt køkken med god skabs- og bordplads, flisebadeværelse med bruseniche. Pæne og meget praktiske laminatgulve og lyse lofter.
Fra stuen udgang til en skøn overdækket terrasse med god plads til afslapning og havemøbler. Endnu en lille overdækket terrasse, hvor aftensolen kan nydes. Sidebygning med carport, "gæsteanneks" og hobbyværksted/opbevaring. Haven er solrig, udlagt med græsplæne og meget velegnet til boldspil, ældre beplantning. Grunden vender helt rigtigt hvis du holder af solnedgangen.
HER FÅR DU ET CHARMERENDE SOMMERHUS, DER BYDER PÅ SOL, SOMMER, FAMILIEHYGGE OG GÅAFSTAND TIL SANDSTRANDEN !