Dette er en god størrelse lejlighed, der har en stor terrasse og henvender sig til det unge par eller køberen, der værdsætter en nem hverdag og luft i økonomien. Her får du en rolig beliggenhed, hvor bybussen kører lige uden for døren, ligesom du bosætter dig tæt på både indkøb, skole, skov og stationen.
Et nyere indgangsparti i lejlighedsopgangen byder dig velkommen til ejendommen, hvor boligen ligger på anden sal. Stue og køkken forenes i ét opholdsrum med den sydvendte altan nede for enden, som du træder direkte ud til. Derudover kan du indrette dig på et værelse, og entréen viser på højre hånd vej ind til et karbadeværelse. I 2024 fik boligen desuden en brandsikker hoveddør, mens både vaskemaskine og kølefryseskab er fra 2023. Lejligheden udgør dermed et prisbilligt og optimalt bud på førstegangskøbernes hjem.
Altanen har meget plads til at skabe nogle hyggelige siddepladser i solen, hvor du kan nyde udelivet i private rammer. Herfra er der udsigt til de grønne fællesarealer, som er anlagt med græsplæne og legeplads. I det rolige område baner stisystemer vejen mellem bygningerne og ud i naturen, og man får i det hele taget fornemmelsen af et dejligt nærmiljø.
Beliggenheden runder den gode boligoplevelse af. Du skriver adresse kort vej fra skoven, som inviterer til rekreative gå- eller løbeture. Der er heller ikke langt til hverken skoletilbud, indkøb eller stationen, der nås i gå- og cykelafstand. Bybussen kører også helt tæt på hjemmet, så du kan nemt bevæge dig fra det østlige Slagelse ind til centrum.