Er en attraktiv beliggenhed gerne en tryg og fredelig boliglomme højt på ønskelisten, når I er i gang med boligsøgningen? Så vil vi gerne invitere jer med ud til Toftevej i Slagelse, for dér udbyder vi en god, gedigen murstensvilla til salg. Solen på terrassen og varmen i den sydvendte udestue
.. Læs mere...
Er en attraktiv beliggenhed gerne en tryg og fredelig boliglomme højt på ønskelisten, når I er i gang med boligsøgningen? Så vil vi gerne invitere jer med ud til Toftevej i Slagelse, for dér udbyder vi en god, gedigen murstensvilla til salg. Solen på terrassen og varmen i den sydvendte udestue er to af mange dejlige bonusser.
I overtager en villa fra 1966, som præsenterer sig med et klassisk og harmonisk udtryk. Facaden er udført i røde mursten, der får følgeskab af rødt tegltag og den tilstødende garage er også muret.
Indenfor venter der jer 127 boligkvadratmeter, og husets kælder supplerer med 63 bonuskvadratmeter. Planløsningen inkluderer blandt andet et soveværelse og to værelser, så der er fleksible indretningsmuligheder alt efter behov. At der hertil både er badeværelse og gæstetoilet, må siges at være endnu et plus, og badeværelset har tidløst inventar og bruseniche.
En stor vinkelstue danner ramme om de sociale stunder et skønt samlingspunkt såvel i hverdagen som ved festlige begivenheder. Bemærk her det flotte gulv og de brede vinduespartier, der bidrager til den behagelige rumfornemmelse. Fra stuen er der udgang til en solrig udestue samt forbindelse til køkkenet, der har plads til en spisekrog. Kælderen indeholder et funktionelt vaskerum samt to disponible rum, og etagen har separat udgang.
Den førnævnte udestue vender mod syd, og herude kan I slappe af med dejligt udsyn til baghaven. Denne afskærmes af frodig beplantning og havehegn, og den er anlagt med en ugeneret fliseterrasse. Ejendommen har derudover en velplejet forhave, og den tilhørende garage tæller 20 kvadratmeter.
Huset ligger for enden af en stille, lukket villavej i ét af Slagelses mest attraktive områder. Fra adressen er der gåafstand til indkøb, dagtilbud, friskole og folkeskole, og I har blot en kort cykeltur til bymidten og stationen.
.. Læs mindre...