I Dianalund finder I denne rummelige og velindrettede villa, der er placeret på en stor grund på hele 1.209 m2. Det er et hjem, der er skabt til familien, som ønsker masser af plads til både samvær og privatliv i trygge rammer. Ejendommen ligger på en stille, lukket vej med adgang til et stisystem blot 50 meter fra huset, hvilket sikrer en nem og sikker vej til skole, sportshaller og daginstitutioner.
I overtager nøglerne til et nydeligt hjem, der for omkring tre år siden fik efterset og malet taget. Boligen præsenterer sig med en funktionel planløsning fordelt over halvandet plan, hvor samlingspunktet er det store og indbydende køkken-alrum med moderne køkken, hvor der er lagt vægt på både kvalitet og funktionalitet. Her kan I tilberede skønne middage og samtidig glæde jer over skønne lysindfald og fine trægulve. Fra køkken-alrummet åbner dobbeltdøre ind til en hyggelig stue, der nemt indrettes med de komfortable møbler til rolige stunder. Etagen rummer desuden et praktisk bryggers, to gode værelser, et praktisk walk-in-område samt både gæstetoilet og et badeværelse med gulvvarme. På førstesalen venter endnu en stor stue med en flot udsigt over Dianalund, og etagen byder herudover på yderligere to værelser samt et disponibelt rum.
Udenfor kan I nyde en dejlig have, hvor der er masser af plads til børneleg og afslapning. De forskellige terrassemiljøer, herunder en overdækket terrasse, gør det muligt at nyde udelivet i al slags vejr, mens et praktisk udhus sørger for god opbevaringsplads. Til ejendommen hører også en garage med elektrisk port, som er bekvemt placeret ved indkørslen.
Beliggenheden er særdeles attraktiv med nem adgang til offentlig transport mod både Slagelse og Sorø. I har kort afstand til Dianalund Station og det lokale indkøbscenter, ligesom det naturskønne område Åmosen ligger i nærheden.