Charmerende gammelt fritidshus på Stokholmsvej i Espergærde, med få minutter til Espergærde Havn og Strand, Egebæksvang Skov, kystbanestation og indkøbscenter. Ejendommen står velbevaret og med mange originale detaljer. Fornyelse, istandsættelse og renovering må påregnes, men så får man også en lille "perle" af en ejendom, uden bopælspligt - det ses ikke så tit, på kanten af det gamle Espergærde længere.
Ejendommen er et "lille palæ" med vinduer, døre, kvartvalmet tag, kviste, udestue m.m. Haven er aflukket og med et smukt gammel træ og beplantning. Der en lille parkeringsplads og et udhus, med plads til diverse haveredskaber, -maskiner og -møbler. Indretningen er som følger: Entré, med trappe til 1. sal. Åbent stue/alrum med muret pejs. Lille originalt køkken i forbindelse med spiseplads i stuen. Toilet med brus. Udestue med glasparti og udgang til haven. 1. sal er indrettet med to værelser en-suite, det ene med karnap mod haven.