Helårsanvendeligt Jeppesen træhus fra 1999 med tegltag og dobbelt ydervægge med 150 mm isolering samt 200 mm isolering i tag og gulv.
Huset er beliggende på en fantastisk naturgrund med et rigt fugleliv, tæt på Tikøb og med skov og mark lige uden for døren – bl.a. Gurre Sø og Lange Sø. De senere år er der blevet fældet en række grantræer på grunden, hvilket har givet haven mere lys og luft og samtidig åbnet op for de smukke omgivelser.
Ejendommen er passet rigtig godt på, både ude og inde. Huset er løbende blevet vedligeholdt med maling udvendigt, og alle indvendige vægge er blevet malet hvide, så boligen fremstår lys, indbydende og velholdt.
Huset er både velegnet som bolig efter pensionistreglen eller som sommerhus for naturelskere, der ønsker fred, natur og gode muligheder for friluftsliv. Der er blot 3 minutters kørsel til Tikøb og ca. 10 minutter til både Hornbæk på Nordkysten og Espergærde på Sydkysten.
I alt 82 m2 bolig, der er indrettet som følger:
Entré med adgang til bad/toilet, soveværelse med faste skabe, stort åbent stuemiljø med brændeovn og udgang til en delvist overdækket terrasse, køkken/alrum med spiseplads og udsigt til grunden og naturen, endnu et godt værelse samt bryggers.
Til ejendommen hører desuden en solid carport/udhus med tegltag, et anneks samt et ekstra skur i forbindelse med terrassen. På grunden findes også en praktisk overdækning til brænde.
En dejlig og velholdt ejendom med en skøn naturgrund, hvor den nyåbnede have giver endnu mere lys, luft og udsyn – et oplagt sted for dig, der sætter pris på naturen og ønsker et roligt fristed med mulighed for helårsanvendelse.