På "toppen af Espergærde" lod Grosserer Arneberg denne arkitekttegnede villa opføre, som en af de oprindelige landliggervillaer, der blev bygget i starten af 1900-tallet, som sommerhuse for rige københavnere, der flyttede på landet i Espergærde om sommeren.
Ejendommen blev opført i 1914, med herskabsafdeling og plads til tjenestefolkene i sidehuset. På dette tidspunkt hed vejen officielt Stationsvej, og området oplevede et sandt byggeboom i kølvandet på Kystbanens åbning. Velhavende familier opkøbte de nyligt udstykkede landbrugsjorder langs vejen for at bygge solide, murede huse. Ejendommen blev placeret på en stor, tidstypisk villagrund. Bygningen blev opført med elementer fra den sene nationalromantik og den gryende murermesterstil. Husets ydre udtryk og historiske værdi har sikret det en bevaringsværdi på 4, hvilket definerer det som en bygning med høj arkitektonisk og lokalhistorisk værdi. Den høje og attraktiv beliggenhed går hånd i hånd med originale detaljer, så som palævinduer med koblede rammer og skodder, Københavnertag, originale døre og en helt ugeneret have. Her er kun få minutters afstand til strand og havn, Egebæksvang skov, Kystbanestation, daginstitutioner, skole, gymnasium og indkøbscenter.
Ejendommen er restaureret med stor respekt for husets alder og oprindelige karakter. Mange originale detaljer er bevaret, samtidig med at boligen er opdateret med blik for funktionalitet og kvalitet. Der er desuden etableret omfangsdræn og pumpebrønd. Udefra har huset et herskabeligt udtryk, som skiller sig markant ud i området. Københavnertaget, de smukke palævinduer og de klassiske skodder giver ejendommen en stærk arkitektonisk identitet.
Grunden er ugeneret og velanlagt med flere hyggelige lækroge, terrasser og en varieret, beplantning. Her er skabt en have, der indbyder til både ro, udeliv og lange sommeraftener. Den høje beliggenhed mærkes overalt på ejendommen. Fra både husets rum og havens mange opholdssteder opleves en særlig følelse af lys, luft og åben himmel. Et hjem med historie, sjæl og karakter – og med en beliggenhed, hvor alle Espergærdes mange tilbud er lige uden for døren.