På Harresbæk 29 i det attraktive sommerhusområde ved Mommark finder du dette indbydende og velholdte sommerhus med en særdeles attraktiv beliggenhed i første række til vandet. Her bor du få skridt fra Mommark Strand og med en smuk kulisse af træer ud mod vandet, som skaber en skøn stemning. Fra
.. Læs mere...
På Harresbæk 29 i det attraktive sommerhusområde ved Mommark finder du dette indbydende og velholdte sommerhus med en særdeles attraktiv beliggenhed i første række til vandet. Her bor du få skridt fra Mommark Strand og med en smuk kulisse af træer ud mod vandet, som skaber en skøn stemning. Fra haven er der ligeledes udsigt mod vandet, og når bladene falder af træerne, åbner havudsigten sig endnu mere. Sommerhuset fremstår lyst, moderne og velholdt og egner sig perfekt til både eget brug og udlejning. Boligarealet udgør 95 m2, og dertil kommer et integreret udhus på 5 m2, som giver god plads til opbevaring.
Sælger har i sin ejertid løbende moderniseret sommerhuset, så det i dag fremstår indflytningsklart. Der er bl.a. installeret varmepumpe i 2021, opsat ny varmeovn i saunaen, ny træterrasse foran sommerhuset og malet sommerhuset udvendigt i 2024, og i 2025 er der indsat nyt Vordingborg køkken samt nye elementer på både badeværelse og gæstetoilet.
Man træder ind i sommerhuset og mærker straks den ægte sommerhusstemning. Hjertet i huset er det store, lyse opholdsrum med højt til loftet og et fantastisk lysindfald. Her er god plads til både sofaområde, spiseplads og hyggeligt samvær. Køkkenet ligger åbent i elegant forbindelse med opholdsrummet og er placeret i et indhak, så det er en naturlig del af opholdsrummet.
Sommerhuset rummer tre gode værelser, der giver massere af sovepladser til familie og gæster. Badeværelset er lyst og indbydende med bruseniche, spabad og sauna – perfekt til afslapning efter en dag ved stranden eller en kølig aftentur langs vandet. Derudover er der et ekstra toilet med plads til vaskefaciliteter, hvilket er særdeles praktisk både til hverdag og ferier.
Udendørs venter en dejlig og overskuelig have med skønne terrassemiljøer og flere hyggelige kroge, hvor solen kan nydes dagen igennem. Terrassemiljøerne indbyder til lange sommeraftener, grill og afslapning med udsigt mod de grønne omgivelser og vandet. Det integrerede udhus giver god opbevaringsplads til havemøbler, cykler og strandudstyr.
Mommark er kendt for sin børnevenlige strand, rolige atmosfære og smukke kystnatur. Her er gode muligheder for gåture langs vandet, cykelture i det kuperede landskab og afslappende feriedage i naturskønne omgivelser. Samtidig er der kort afstand til Mommark Marina, hyggelige spisesteder og indkøb, og Sønderborg ligger blot en kort køretur væk med caféer, shopping og kulturelle oplevelser.
Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber – så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Klik på linket her for at blive Guldkøber: https://www.realmaeglerne.dk/guldkoeber
Husk at vi også altid tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig. Overvejer du derfor at sælge din bolig eller er du blot nysgerrig på hvad din bolig kan sælges for i det nuværende marked, så bestil en gratis og uforpligtende salgsvurdering via dette link http://www.realmaeglerne.dk/436#bestilSalgsvurdering eller på tlf. 74 42 33 44.
.. Læs mindre...